Hongkongs lufthavn aflyser alle fly resten af tirsdagen, efter at tusinder af demonstranter har indtaget lufthavnen.
Demonstranterne bruger bagagevogne til at blokere adgangen til checkin-skrankerne og råber slagord mod regeringen.
Nedlukningen kommer, dagen efter at den travle internationale lufthavn måtte lukke midlertidigt på grund af demonstrationerne.
Kun en mindre gruppe demonstranter blev i lufthavnsområdet natten over, og flyene landede og lettede nogenlunde normalt i morgentimerne tirsdag.
Men tirsdag eftermiddag lokal tid er demonstranterne vendt tilbage i større tal.
Klædt i sort råber de slagord som 'Støt Hongkong, støt friheden', mens passagerer triller deres kufferter forbi demonstrationerne.
Kina stationerer massive politistyrker ved grænsen til HongkongBlandt mange af de titusinder af rejsende, som blev forsinket eller fik deres fly aflyst på grund af demonstrationerne, er der dog udbredt støtte til demonstranterne.
»Det kan godt være, at det påvirker mig, men jeg ved, hvad de gør, og jeg støtter dem, så det gør ikke noget, siger den 27-årige pr-medarbejder Mag Mak, hvis fly blev forsinket i fem timer på grund af demonstrationerne«.
»Jeg synes, at regeringen er elendig, og de har ikke noget svar til demonstranterne«, tilføjer hun.
Rejsende har sympati for demonstranter
Mandag måtte lufthavnen aflyse omkring 200 flyafgange.
Den 53-årige Frank Filser, der tirsdag forsøger at finde en ny afgang hjem til Tyskland, siger, at han sympatiserer med demonstranterne - selv om det betød, at hans fly blev aflyst mandag.
»De kæmper for Hongkong, og det er deres synspunkt. Jeg kan når som helst rejse hjem til Tyskland, men hvad med de mennesker, der er vokset op her? Det er deres hjem«, siger han.
Politiken mener: Kina bør vende skråen, før det falder for sin instinktive tendens til at ty til vold i HongkongDemonstrationerne mod regeringen og især regeringsleder Carrie Lam har stået på i to måneder og påvirker i stigende grad dagligdagen i Hongkong.
Det begyndte som en protest mod et omstridt lovforslag om at udlevere sigtede personer til retsforfølgelse i Kina. Men siden har demonstranterne i stigende grad opfordret til mere demokrati og mindre indflydelse fra Kina.
ritzau
fortsæt med at læse
Kina stationerer massive politistyrker ved grænsen til Hongkong
-
Politiken mener: Kina bør vende skråen, før det falder for sin instinktive tendens til at ty til vold i Hongkong
-
Konflikten i Hongkong eskalerer efter blodig nat: Demonstranter lammer internationalt finanscentrum og trafikknudepunkt
-
Gummikugler, knippelsuppe, kasteskyts og brandbomber: Demonstranter og politi i Hongkong optrapper gadekampe




























