Han har løsladt politiske fanger, fremmet ligestilling og slået ned på korruption. På kun halvandet år har den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, opnået ting, som få troede var muligt.
Det fortæller Folkekirkens Nødhjælps landechef i Etiopien, Cecilie Winther, på dagen, hvor Abiy Ahmed - eller »doktor Abiy« som han bliver kaldt i landet - har modtaget en af de fineste priser: Nobels fredspris.




























