1,33 kroner om dagen i ’internet-skat’ for at bruge Facebook, Whats App, Messenger og andre internetmedier. Det var for meget for den libanesiske befolkning.
I de sidste fire dage har store dele af Libanon protesteret mod regeringens omfattende økonomiske stramninger. Et kristent parti har forladt regeringen, og præsident Saad Hariri er nu så presset, at han har lovet en løsning på krisen i løbet af mandag.
Normalt er det brødpriser, benzinafgifter og højere moms, der sætter befolkninger i bevægelse mod deres politikere. Det er sket utallige gange fra Nordafrikas arabiske forår over Frankrigs gule veste til de nuværende voldsomme uroligheder i Chile, der er antændt af dyrere billetter i Santiago de Chiles metro.
Men den dybe afhængighed af de sociale medier til at kunne kommunikere gratis med familier og venner om dagligdagen i lande uden prisbillig offentlig kommunikation kommer nu op på listen. Politikere skal tænke sig mere end almindeligt om, før de lader menigmand betale skat for at bruge internettet. Den slags er en ny ingrediens i gryden, der kan sætte gang i politiske revolter og regimeskifte.
Koalitionsparti trækker sig efter protester i Libanon»Dråben var afgiften på folks brug af internettet. Du skal forstå, at hernede er folk helt anderledes afhængige af Whats App, når de skal have fat i hinanden. Det er noget helt andet end hjemme i Danmark«, siger den 22-årige journaliststuderende, Signe Stoumann Fosgrau - naturligvis over Whats App fra Beirut.
Hun har i de sidste to måneder været udvekslingsstudent på det amerikanske universitet i den libanesiske hovedstad.
»Men det handler ikke kun om internettet. Der er mange andre stramninger, stigende madpriser og udbredt korruption. Det hele kommer ovenpå lang tids frustration over regeringen. Den almindelige libaneser mærker ikke nogen fremskridt og forbedringer i dagligdagen. Derfor har han og hun været på gaden i de sidste fire dage«.
Allerede efter to dage trak regeringen internetskatten tilbage sammen med flere af de andre klassiske økonomiske stramninger, som skal hjælpe den vaklende libanesiske økonomi. Men demonstrationerne fortsætter, og søndag aften er der arrangeret folkemøde med musik og taler på den centrale plads i Beirut.
Et splittet land
Libanon har siden selvstændigheden været præget af dyb splittelse mellem den kristne og den muslimske befolkning. Fra 1975 til 1990 rasede en blodig borgerkrig, der delte Beirut og landet midt over. Over 120.000 blev dræbt, og efter freden har et kompliceret system delt magten mellem de forskellige befolkningsgrupper.
Men Signe Stoumann Fosgrau oplever en tendens til, at libaneserne i disse dage sætter sig ud over de dybe religiøse skel.
»Folk taler om, at det her er første gang, de er samlet og ikke splittet i de forskellige religiøse grupper. Det er noget, der skaber optimisme, selv om mange tvivler på, at dagens politikere kan løse krisen«.
Den danske studerende fortæller, at hun selv har oplevet de daglige manifestationer som generelt ret fredelige, hvor man har samlet sig om det libanesiske flag og fælles krav. »Det er stort for dem at være sammen om det her«.
Mange er såret under voldsomme protester i Libanon»Men der har også været skyderier især i Tripoli nord for Beirut. Og om aftenen kommer der grupper af unge mænd i gaderne, som er mere voldelige«.
Hun fortæller, at hun ikke er bange for at være med om dagen. »I starten vidste jeg ikke rigtig, hvad det her egentlig ville sige, men stemningen i gaden er god«, siger Signe Stoumann Fosgrau.
Så slutter vores - gratis - samtalen. Og mens det er usikkert, om præsident Hariri overlever den sociale krise, så må magthavere over hele verden notere sig et nyt fænomen, der er er kommet for at blive: Skat på folks internetforbrug er en ny social gnist, der kan sætte gang i sociale oprør oven i stigende brødpriser og dyrere transport.
fortsæt med at læse
