Mange steder i Hongkong er der i disse dage opstillet små boder, hvor folk kan købe et julekort og sende en hilsen til en fængslet demonstrant.
I de seneste måneder har folk også kunnet indsætte et pengebeløb på forskellige bankkonti, hvor pengene ifølge initiativtagerne deles ud som en økonomisk håndsrækning til de demonstranter, der kan se frem til dyre advokatregninger efter at være blevet arresteret af politiet.




























