Skiløbere frygtes begravet i lavine i Schweiz

Lyt til artiklen

Skiløbere frygtes begravet i en lavine nær det schweiziske skiområde Andermatt. Der er angiveligt sket et sneskred i området, og nu arbejder det lokale politi på at finde eventuelt begravede skiløbere.

Det er uklart, om sneen er væltet ned over løjperne i området. Men politiet i kantonen Uri frygter på baggrund af vidneudsagn, at der ligger skiløbere begravet under sneen.

Reto Pfister, der er talsmand for politiet i Uri, fortæller til det tyske nyhedsbureau dpa, at det i øjeblikket undersøges, hvor lavinen har ramt.

»Vidner siger, at folk blev begravet (i snemasserne, red.)«, siger han til dpa.

»Sådanne beretninger bliver altid taget alvorligt. Vi antager i øjeblikket, at flere mennesker er begravet.

Politiet har derfor igangsat en redningsoperation med helikoptere.

»Det er en lavine af betydelig størrelse«, siger Reto Pfister.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her