Italien oplevede endnu en sort dag, da landets coronakrise i går betød 2.500 nye smittede og 250 nye dødsfald på en enkelt dag. I et desperat forsøg på at vende udviklingen har den italienske regering bedt om hjælp udefra, og den kommer nu fra en uventet kant: Kina.
»Vi undgår berøring i dag, så vi kan give hinanden et knus i morgen«, lød det fra Italiens udenrigsminister, Luigi Di Maio, da han fredag besøgte Røde Kors’ hovedkvarter i den italienske hovedstad, Rom.