Over hele EU tog stats- og regeringscheferne tirsdag nye nationale tiltag for at forhindre coronavirussen i at brede sig. I Belgien indførte man for eksempel generelt udgangsforbud gældende fra onsdag, mens man i Tyskland valgte at følge eksemplet fra andre lande og lukke museer, barer og andre ikkenødvendige forretninger.
Samtidig forsøgte EU tirsdag at påtage sig en større koordinerende rolle for at sikre, at medlemslandenes forskellige tiltag spiller sammen.
EU har ikke kompetence på sundhedsområdet, så medlemslandene beslutter selv deres tiltag, men kommissionen vil sikre sig, at tiltagene bliver tænkt sammen.
Tirsdag lancerede EU-Kommissionen et rådgivende panel bestående af eksperter fra 6 medlemslande, der skal formulere EU-retningslinjer for risikostyring. Rådgivningen vil blandt andet omhandle, hvad medlemslandene bedst gør på forskellige stadier af epidemien, ligesom eksperterne vil påpege eventuelle mangler og fejl i medlemslandene.
»Coronavirussen forandrer vores liv og samfund hurtigt. Alle regeringer skal tage velinformerede og hensigtmæssige beslutninger for Europas befolkning hver dag«, siger EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, der skal lede panelet, som mødes første gang mandag.
Professor Kaare Mølbak fra Statens Serum Institut er en af de 7 eksperter, der skal rådgive EU-medlemslandene med henblik på at koordinere indsatsen.
Tirsdag aften holdt EU’s stats- og regeringschefer topmøde via videokonference. EU-lederne enedes om at indføre indrejseforbud til EU på indtil videre 30 dage på alle ikkeessentielle rejser fra lande uden for EU.
»Vi er blevet enige om at styrke EU’s ydre grænser ved hjælp af et koordineret midlertidigt rejseforbud til EU«, sagde Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, på et efterfølgende pressemøde.
EU-lederne nikkede også til EU-Kommissionens retningslinjer, der skal sikre fortsat flow af varer på EU’s indre marked trods grænsekontroller i en række lande.
Økonomisk blodbad
Den politiske opgave er i første omgang at håndtere den historiske sundhedskrise, men oveni kommer den kolossale opgave at styre den afledte økonomiske krise. Hver dag kommer der deprimerende nyheder om virksomheder i vanskeligheder. Tirsdag annoncerede Volkswagen-gruppen, verdens største bilproducent, at den indstillede produktionen af biler på flere fabrikker i Europa. Dermed følger tyskerne i hælene på den italiensk-amerikanske Fiat Chrysler-gruppe, som har annonceret lukning af de fleste af dens europæiske fabrikker indtil tidligst 27. marts.
Og det er blot to eksempler fra en enkelt branche.
Den økonomiske krise har tvunget EU’s regeringer til at tage store checkhæfter og usædvanlige tiltag i brug.
Den spanske regering har for eksempel nationaliseret privathospitalerne og annonceret en nødhjælpspakke på 200 milliarder euro, heraf 117 milliarder offentlige midler. I Tyskland har finansminister Olaf Scholz erklæret, at han er parat til at bruge den tyske »bazooka«, hvormed han henviser til tyske statslån på over 550 milliarder euro til nødstedte virksomheder. I Frankrig har præsident Emmanuel Macron sagt, at han ikke vil tillade virksomheder at gå konkurs, og at staten er klar med over 300 milliarder euro i lån til små og mellemstore virksomheder.
EU’s finansministre holdt mandag en 5 timer lang videokonference om coronavirussens økonomiske konsekvenser. Efterfølgende opgjorde de, at der indtil videre er truffet beslutning om finansiel støtte på i gennemsnit 1 procent af bruttonationalproduktet (bnp) i 2020 for understøtte økonomien på nationalt plan, ligesom der er givet løfter om lån og udskudt skattebetalinger for 10 procent af bnp.
»Vi vil beskytte vores borgere og vores valuta. Uanset hvad der sker og med alt, hvad vi har. Vores forpligtelse til at give støtte i disse tider er ubegrænset«, sagde Mário Centeno, den portugisiske finansminister og chef for eurogruppen efter mødet.
En del EU-pengekasser er allerede aktiveret, herunder 10 milliarder euro fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og 37 milliarder euro fra EU-Kommissionens kasser, og mere er på vej. Den store europæiske bazooka, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), er i midlertidig endnu ikke blevet gjort klar, men den har 410 milliarder euro i ladekammeret og kan hurtigt komme til spille en stor rolle for EU’s svar på krisen.
Under coronakrisen vil visse vanlige budgetkrav blive sat ud af kraft, eksempelvis regner Frankrig foreløbig med et budgetunderskud i år på 3,9 procent af bnp, ligesom EU’s statsstøtteregler vil blive lempet til lejligheden.
EU’s finansministre mødes snart på videokameraerne igen, og de allerede svimlende summer til at understøtte økonomien, står ikke stille. Som finansministrene konkluderede mandag:
»Disse summer kan vise sig at blive meget større fremover«.
fortsæt med at læse
