I ly af den verdensomspændende coronakrise gennemførte politiet i Hongkong i den forløbne weekend det hidtil hårdeste og mest omfattende anslag mod den demokratibevægelse, der siden sidste sommer har kæmpet for mere politisk frihed i Hongkong.
Mindst 15 af bevægelsens mest prominente medlemmer i alderen 24 til 81 år blev anholdt, afhørt og sigtet for at have organiseret eller deltaget i ulovlige demonstrationer mellem august og oktober sidste år.