Mange danskere lever online i coronatiden. Vores kroppe er blevet for farlige for hinanden. De er nu efterladt som et kødappendix til øjet, der kigger, og fingeren, der klikker os rundt i den nye videoverden online.
Vi mødes som avatarer. De grafiske, computergenererede repræsentationer af den krop, som sidder dvask og afsprittet i stolen, mens hjernens neuroner rejser med lysets hastighed gennem fiberkabler og wifi-forbindelser.


























