Den europæiske centralbank er en af krumtappene i EU’s redningsplan efter coronakrisen

Løftet tysk pegefinger til centralbank: Vi vil ikke betale hele gildet

Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Da coronakrisens følgesvend, den økonomiske krise, endnu var i sin vorden, sagde Christine Lagarde, præsidenten for Den Europæiske Centralbank, ECB, noget kækt, at ECB ikke var »sat i verden for at holde rentespændet nede« mellem de rige og de fattige lande i EU. Næppe var ordene refereret fra mødet, før renten røg op på de italienske statsobligationer, og Lagarde måtte ud og undskylde. Ugen efter kom ECB med et historisk stort opkøbsprogram på 750 milliarder euro, 5.600 milliarder kroner. ​​​

For jo, ECB var også sat i verden for at holde økonomierne i eurozonen oven vande og netop forhindre, at lande som Italien og Spanien skulle betale alt for skyhøje renter for at låne penge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her