Elisabet Svanehar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Elisabet Svanehar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Den europæiske centralbank er en af krumtappene i EU’s redningsplan efter coronakrisen

Løftet tysk pegefinger til centralbank: Vi vil ikke betale hele gildet

Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix

Da coronakrisens følgesvend, den økonomiske krise, endnu var i sin vorden, sagde Christine Lagarde, præsidenten for Den Europæiske Centralbank, ECB, noget kækt, at ECB ikke var »sat i verden for at holde rentespændet nede« mellem de rige og de fattige lande i EU. Næppe var ordene refereret fra mødet, før renten røg op på de italienske statsobligationer, og Lagarde måtte ud og undskylde. Ugen efter kom ECB med et historisk stort opkøbsprogram på 750 milliarder euro, 5.600 milliarder kroner. ​​​

For jo, ECB var også sat i verden for at holde økonomierne i eurozonen oven vande og netop forhindre, at lande som Italien og Spanien skulle betale alt for skyhøje renter for at låne penge.

Elisabet Svanehar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her