Da coronakrisens følgesvend, den økonomiske krise, endnu var i sin vorden, sagde Christine Lagarde, præsidenten for Den Europæiske Centralbank, ECB, noget kækt, at ECB ikke var »sat i verden for at holde rentespændet nede« mellem de rige og de fattige lande i EU. Næppe var ordene refereret fra mødet, før renten røg op på de italienske statsobligationer, og Lagarde måtte ud og undskylde. Ugen efter kom ECB med et historisk stort opkøbsprogram på 750 milliarder euro, 5.600 milliarder kroner.
For jo, ECB var også sat i verden for at holde økonomierne i eurozonen oven vande og netop forhindre, at lande som Italien og Spanien skulle betale alt for skyhøje renter for at låne penge.
