Den såkaldte ’Skandiamand’ var manden, der slog Olof Palme ihjel.
Sådan lyder vurderingen fra svensk politi på et historisk pressemøde.
Men manden med navnetp er død, så der er ikke grundlag for at gå videre med sagen om mordet på den svenske statsminister i 1986.
»Eftersom personen er død, kan jeg ikke rejse sigtelse, men har indstillet efterforskningen«, siger anklager Krister Petersson, der har stået i spidsen for arbejdet.
»Jeg mener, at vi er kommet så langt, man kan forlange. Vi kommer ikke uden om en person som gerningsmand. Den person er Stig Engström«.
»Hans optræden gør ham mistænkt i den her sag. Det er svært at tro, at vi efter 34 år kommer videre med yderligere efterforskningsskridt. Med de fremtidsudsigter nedlægger jeg efterforskningen, eftersom den mistænkte er død«.
Det siger efterforskningslederen under et pressemøde om det arbejde, der er gjort for at få opklaret sagen.
Arbejdede lige ved gerningsstedet
Han kaldes ’Skandiamanden’, fordi han var ansat i forsikringsselskabet Skandia, der lå lige ved gerningsstedet. Den aften, drabet skete, forlod han arbejdet ganske få minutter før skuddene faldt.
Efterforskerne har derfor gransket hans ageren.
»Der var en person, som ikke passede ind i billedet. Hans forklaringer passede ikke med de øvrige vidners«, lyder begrundelsen.
»Der er forskellige oplysninger, men en ting er vi sikre på: At drabsmanden løber væk mod øst ad Tunnelgatan«, siger Petersson.
»Flere har talt om en person iført en længere jakke eller frakke. Nogle siger, at han have en hat. Det passer med, hvad flere vidner siger«.
Ingen har bidt mærke i, at Engström var på stedet. »Men noget af hans adfærd den aften stemmer med, hvordan morderen efter vor opfattelse optrådte«, vurderer anklageren.
Tidsforløbet er afgørende
Med til billedet hører, at den mand, efterforskerne tilskriver drabet, bevægede sig i Palmekritiske kredse og at han havde flere våben i hjemmet. Han havde også et alkoholproblem.
Dagen efter drabet skulle han på skiferie med sin ægtefælle. Det var derfor, han arbejdede over. Men efterforskerne konstaterer, at han lukker døren til sit kontor 23.15, seks minutter før drabet.
Hvad der derefter skete, er uklart. Han stemplede ind på tunnelbanen 23.19, men skulle vente på et tog senest 23.49.
»Efter min mening havde han god tid. I dag - 34 år senere - kan det ikke lade sig gøre at fastslå, hvilken vej han tog«, siger anklageren.
Manden har forklaret, at han ikke så Palmeparret eller opfattede, at der blev skudt.
»Efter hans egne oplysninger er det først, da han næsten snubler over den liggende Palme, at han bliver klar over, hvad der er sket. Han siger også, at han var en af de første, der var fremme«.
Manden talte ifølge sin forklaring til efterforskerne med Lisbeth Palme, men det har hun afvist. »Det står klart, at Lisbeth Palme ikke talte med nogle civile på gerningsstedet«.
Prøvede han at bortlede interessen?
Den nu mistænkte forklarede i sin tid, at han forsøgte at give et signalement af gerningsmanden til politiet på stedet, men det har hverken betjente eller andre vidner set.
»Selv om det var kaotisk på stedet, har ingen nævnt, at de skulle have set Engström hos politiet, og i særklasse ikke ageret på den måde, han hævdede«.
Et vidne så gerningsmanden løbe væk. Vidnets beklædning med en blå jakke er den, som Engström efterfølgende selv har beskrevet som det, drabsmanden bar.
Et andet vidne længere henne ad flugtruten så en løbende mand, der var klædt i det tøj, som Stig Engström havde på den aften.
»Efter min mening agerer han mærkeligt efter mordet«, siger Petersson, som fortæller, at Engström gik meget op i den tid, hvor han stemplede ud fra Skandia.
Prøver at påvirke signalementet
Da medierne begynder at tale om det signalement, der svarer til hans eget, kontakter han politiet og begynder at tale om det tøj, han så på det første vidne. Han hævder også, at Lisbeth Palme på stedet tale om manden i den blå jakke.
»Er man konspiratorisk anlagt kan man sige, at det er et klogt træk af en morder«.
Petersson er ikke imponeret over efterforskningsarbejdet og den manglende interesse for den nu mistænktes færden og adfærd: »Man slår fast, at han har været på gerningsstedet, selv om han ikke er set af en eneste«.
Tværtimod afviser politiet, at det kunne være Engström, det andet vidne så løbe væk - en afvisning, der kan hænge sammen med stor forvirring om det tøj, gerningsmanden ifølge vidner var iført.
Ikke desto mindre fremgår det af afhøringsrapporten, at: »Hun synes, at personen Engström stemmer meget godt over ens med det, hun husker«.
Fik lavet sin egen rekonstruktion
Engström blev afhørt telefonisk, da han kom hjem fra skiferien. Der blev ikke stillet modspørgsmål. Og han blev ikke indkaldt til at bidrage til politiets rekonstruktion af det, der skete i minutterne omkring drabet.
Til gengæld fik han lavet sin egen, der blev bragt i fjernsynet, hvor han kritiserede politiet for ikke at interessere sig for den forklaring, han havde givet og hvoraf det fremgik, at hans eget forsøg på at løbe efter politihjælp kan have betydet, at han blev antaget for at have været den flygtende drabsmand.
Han talte om opklaringsarbejdet som et puslespil - og tilføjede, at politiet ikke varer ret gode til at lægge sådan et.
»Min tolkning er, at han nærmest håner politiet, da han kommer med udtalelserne«, finder Krister Petersson.
Blev ikke rigtigt efterforsket som mulig gerningsmand
Efterforskningsgruppen diskuterede flere gange, om Stig Engström kunne være drabsmanden, men det foregik på »lavt niveau«. På et tidspunkt foreslog den daværende efterforskningsleder, at man skulle køre sporet »i bund«, inden anklagerne »slog kløerne i ham«.
Men i stedet fortsatte man med at fokusere på den kurdiske PKK-organisation.
I februar 1987 afskrives Stig Engström som en der, var på pladsen, men som man ikke ved, hvad foretog sig. Interessen for ham blev opgivet, og der blev ikke gjort flere forsøg på at tale med ham om statsministerdrabet.
»Man kan notere sig, at han stiller op til flere medieinterviews for at fortsætte med at være interessant for omgivelserne«, mener anklageren.
»Havde vi været i gang for 34 år siden, havde vi anholdt ham. Der er flere omstændigheder, der er svære at forklare omkring ham. Jeg vurderer, at der havde været nok til at få ham anholdt«.
Hvis muligt havde politiet sikret gerningsvåbnet og fået tekniske undersøgelser af hans tøj, mener Krister Petersson.
Våbnet er ikke fundet
Efterforskningen, som altså nu udpeger Stig Engström, som den formodede gerningsmand, har omfattet afhøring af omkring 10.000 mennesker, oplyser Hans Melander, der har haft ansvaret for efterforskningsindsatsen.
Ifølge efterforskerne blev Palme ramt af projektiler af typen .357 Magnum, men der er så få spor på dem, at det ikke kan fastslås, hvilket våben de blev affyret fra - ud over, at det var et våben med et ti centimeter langt løb.
»Men der er ingen tvivl om, at det er de her projektiler, der er aktuelle som dem, der dræbte og skadede Palmeparret«, siger Melander.
Flere har været under mistanke
Flere andre har været i efterforskernes søgelys, blandt dem en våbeninteresseret 33-årig, der ikke brød sig om statsministeren. Men vidner placerer ham et andet sted på gerningstidspunktet.
Christer Petterson blev identificeret af Lisbeth Palme som den mand, hun så på stedet, da skuddene faldt. »Det er værd at huske på«, siger Melander om manden, som i sin tid først blev dømt og siden frifundet for ugerningen.
Der er også efterforsket mod den kurdiske bevægelse PKK og mod mulige forbindelser til Sydafrika, hvor Sverige i Palmetiden havde nære forbindelser til oprørsbevægelsen ANC i apartheidårene.
Skudt efter en biograftur
Drabet skete en fredag aften, den 28. februar 1986, da den 59-årige statsminister havde været i Grand-biografen for at se filmen ’Brødrene Mozart’ med sin hustru og sin søn.
Da han bagefter spadserede hjemad med Lisbeth Palme, blev han klokken 23.21 skudt ned på Tunnelgatan ved Sveavägen. Han blev kørt til Sabbatsberg-sygehuset, hvor han kort efter midnat blev erklæret død.
Efter en omfattende efterforskning blev Christer Petterson i juli 1989 dømt for drabet, men den dom omstødte landsretten i november samme år. Siden hen afviste den svenske højesteret at tage sagen op igen.
Dagens pressemøde med efterforskningsgruppen har vakt betydelig interesse i Sverige. Fjernsynsstationen SVT har bygget en kopi af gerningsstedet i studierne inklusive den rekonstruerede vinduesudstilling i malerbutikken Dekorima, der lå på det hjørne, hvor skyderiet fandt sted.
fortsæt med at læse
