Det virkede som den omvendte verden, da den irske regering onsdag åndede lettede op over en EU-dom, der betyder, at den slipper for at opkræve næsten 100 milliarder kroner i skat fra den amerikanske tech-gigant Apple. Men ikke desto mindre: Dommen blev set som en sejr for Irlands ret til at agere skattely for nogle af verdens største multinationale virksomheder.
Omvendt var onsdagens afgørrelse fra EU-domstolen et nederlag for Margrethe Vestager og EU-kommissionen, der i 2016 pålagde Irland at opkræve de 100 milliarder kroner i ekstraskat fra Apple, der har placeret sit europæiske hovedkvarter i det irske skattely.




























