Apple og Irland har onsdag vundet en stor skattesag ved EU-Domstolen, hvor EU-Kommissionen havde krævet, at Irland skulle indkræve 13 milliarder euro i skat fra Apple.
Sagens forløb:
EU-Domstolen skriver i afgørelsen, at den har annulleret EU-Kommissionens krav fra 2016.
Sagen handler om en skatteaftale, som Apple har indgået med Irland. Den har betydet, at Apple har betalt ned til 0,005 procent i skat.
»Vi vil studere dommen grundigt, og vi vil overveje de næste skridt«, siger Margrethe Vestager i en skriftlig udtalelse.
Hun siger, at Apples irske underselskaber tjente 16 milliarder euro i EU i 2011, men aftalen med Irland betød, at de kun blev beskattet af 50 millioner euro.
»EU-Kommissionen står fast på sit mål om, at alle selskaber skal betale deres fair del i skat. Hvis medlemslande giver visse multinationale selskaber en skattefordel, som andre ikke får, skader det konkurrencen i EU«.
Margrethe Vestagers forgænger på posten som konkurrencekommissær i EU, Joaquin Almunia, indledte en undersøgelse af aftalen. Danskeren førte siden sagen videre.
Vestager konkluderede i 2016, at Irland skulle opkræve yderligere 13 milliarder euro i skat. Det svarer til cirka 97 milliarder kroner.
Sagen er en i en række af store skattesager, som EU-Kommissionen har indledt mod multinationale selskaber, som tjener mange penge - men betaler lidt skat - i Europa.
Opdateres
ritzau
fortsæt med at læse




























