Det var dramaet, der tog overskrifterne undervejs i maratonforhandlingerne i Bruxelles, der sluttede efter fire døgn klokken 5.31 tirsdag morgen. Det var de hårde ord om, hvem der var nærig – det mente Polen blandt andet, at Danmark var – og hvem der ville lege Europas politibetjent. Den var møntet på Hollands premierminister. Og så mente den franske præsident, Emmanuel Macron, i øvrigt, at den danske statsminister Mette Frederiksen opførte sig aggressivt, og at Østrigs kansler tilsyneladende var ligeglad med EU.
Det var med andre ord nøjagtig så beskidt, brutalt og langvarigt, som man kunne forvente af et politisk slagsmål af den kaliber.


























