Når en polsk kvinde siger »Moje cialo, Moj wybor«, ved enhver, der taler polsk, at hun siger »Min krop, mit valg« og mener retten til abort. Og når hun skriver det på et banner og går på gaden, som tusindvis af polske kvinder gør i disse dage, gør hun det for at kæmpe for de sidste rester af fri abort i Polen.
Hun kan også skrive »To jest wojna«, (på dansk: »Dette betyder krig«), og så ved hendes landsmænd godt, at hun ikke taler om krig med våben, men at hun mener det alvorligt, og at det er en krig om retten til abort. For med de seneste stramninger af den polske abortlov, som i forvejen er blandt Europas restriktive, kan polske kvinder kun få abort, hvis de er blevet voldtaget, har været udsat for incest eller er i fare for at miste livet. Kvindens frie valg til abort vil i realiteten være forsvundet.
