Os, de tvangsneurotisk rejsende, som ikke kan forholde os i ro særligt længe det samme sted, har pandemien tvunget til at leve ufrivilligt indespærret i månedsvis, hvilket har gjort os desperate og så forstyrrede, at vi, kvalt af klaustrofobien, har forvandlet os til det monstrøse insekt Gregor Samsa fra Franz Kafkas ‘Metamorfoser’, der kravler rundt på de beskidte vægge i sit værelse.
I mit tilfælde har jeg for at forsøge at kompensere for min afskyelige transformation været nødt til at dykke ned i mine erindringer som vandrende eremit på fremmede have og i sære, svært forståelige lande, men har også rejst i ekstraordinære personer, for hvem grænser ikke eksisterer, og rummet omkring os kun er en måde at være til på, for at forsøge at opløse tidens stilstand.
