Alejandra Holzapfel blev afhentet i sit hjem klokken 6 om morgenen af agenter for Chiles hemmelige politi, DINA. Det var 11.december 1974, ved slutningen på et af de mest brutale år under general Augusto Pinochets militærdiktatur, og den 20-årige kvinde blev først ført til torturcentret Villa Grimaldi, hvor hun blev slået og voldtaget flere gange dagligt af sine fangevogtere. Som medlem af det revolutionære venstrefløjsparti MIR blev hun afkrævet oplysninger om sine kammerater, men trods torturen formåede hun at tie.
Hendes stædige tavshed irriterede bødlerne, der besluttede at sende hende til et andet torturcenter ved navn ’Venda Sexy’ (kan oversættes til ’frækt øjenbind’), hvor hovedsageligt unge kvinder kom hen. Centret var et helt almindeligt toetagers hus i i kommunen Macul i Santiago, og af naboerne blev det også kaldt Diskoteket, fordi der altid lød høj musik. Hvad naboerne ikke vidste var, at musikken var beregnet til at overdøve skrigene fra de unge kvinder, mens de blev torteret.
