0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Korrespondent: Chilenerne håber, at en ny forfatning vil ændre deres fremtid

Et polariseret Chile skal i dag stemme om, hvorvidt militærdiktaturets forfatning skal skrottes til fordel for en helt ny.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rodrigo Garrido/Ritzau Scanpix
Foto: Rodrigo Garrido/Ritzau Scanpix

Stemmeklar. Alt peger på, at chilenerne i dag stemmer ja til en frisk forfatning, der skal erstatte den tekst, som har været styrende for landet, siden den blev undfanget under general Pinochets styre.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er 30 år siden, general Augusto Pinochet forlod posten som Chiles militærdiktator, men først i dag får chilenerne chancen for at komme af med den forfatning, han efterlod og som hidtil har stukket en kæp i hjulet for skiftende regeringers forsøg på rette op på landets store sociale ulighed, som sidste år afstedkom voldsomme protester i gaderne.

I dag skal chilenerne stemme om to spørgsmål. Vil de have en ny forfatning, og i så fald, hvem skal skrive den. Alt tyder på, at det bliver et rungende ja til en helt frisk grundlov. I det andet spørgsmål bliver vælgerne spurgt om, hvorvidt udvalgte borgere skal skrive den, eller om de skal dele æren med de nuværende lovgivere. Medlemmerne til den grundlovgivende forsamling skal vælges i april næste år.

Det er første gang nogensinde, at chilenerne overhovedet har fået indflydelse på landets forfatning, og megen usikkerhed omgærder processen. Luften er desuden tyk af misinformation. Højrefløjen kører skræmmekampagne og fortæller borgerne, at Chile er på vej til at blive et nyt Venezuela, og at kommunismen er lige på trapperne. Den mest rabiate del af venstrefløjen bilder folk ind, at præsident Sebastian Piñeras centrum-højreregering er tvunget til at gå, hvis det bliver et rungende ja.

Ingen af delene er sande, men rygterne siger meget om, hvor politisk polariseret Chile er. I sidste uge var det nøjagtig et år siden, at voldsomme protester brød ud blandt overvejende unge chilenere, der var utilfredse med, hvad de ser som ringe udsigter til en bedre tilværelse. Årsdagen sidste søndag blev markeret med endnu flere protester, afbrænding af kirker og politistationer, for vreden er ikke blevet mindre efter mange måneder, hvor jobs er forsvundet, og både usikkerhed og desperation er steget som følge af coronakrisen.

Sidste års demonstrationer var ikke til at stoppe og tvang præsident Piñera til at indgå en pagt med den splittede opposition. Af den pagt blev beslutningen om at skrive en ny forfatning født. Det skete i en slags erkendelse af, at diktaturets grundlov i sin essens er illegitim, og at den trods talrige ændringer for at fjerne de mest autoritære elementer reelt udelukker folkelig deltagelse i de politiske beslutninger. De to store blokke i parlamentet lever et liv fjernt fra befolkningen, og konsekvensen har været, at chilenerne har vendt ryggen til politik. Kun 46 pct. stemte til præsidentvalget i 2017.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter