Når Joe Biden skal holde sin indsættelsestale, står han over for den samme opgave som mange af sine forgængere. At udstikke en kurs, der kan forene en splittet befolkning. Kun få amerikanske præsidenter er sluppet godt fra den udfordring.
Lincoln, Roosevelt og Kennedy satte standarden for præsidentens indsættelsestale – men kun få har nået de højder
USA's hidtil yngste præsident, John F. Kennedy, under indsættelstalen 20. januar 1961. Dele af talen er gået over i historien, men præsidentens politiske indsats med en blanding af succeser og fiaskoer er omdiskuteret. Han blev offer for et attentat i Dallas i 1963. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Meget vil være anderledes, når Joe Biden og Kamala Harris onsdag bliver taget i ed som Amerikas nye ledere.
Den afgående vil ikke være til stede som led i sin politiske protest, coronavirussen hindrer folkemængden i at stå foran kongresbygningen, og en jernring af militær og politi vil være på vagt for at hindre en gentagelse af sidste uges stormløb på Capitol Hill. Men to ting bliver der ikke rørt ved: edsaflæggelsen og indsættelsestalen.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.