Hvad adskiller Donald Trump, USA’s tidligere præsident, og Storbritanniens nuværende premierminister, Boris Johnson? Tre år, lyder det optimistiske svar. Det pessimistiske: I USA stod oppositionen samlet, i Storbritannien er den splittet. Eller er forskellen nærmere, at Johnsons regering rent faktisk har mulighed for at levere på nogle af sine løfter om at rette op på landet?
Både Johnson og Trump er skoleeksempler på såkaldt populistiske plutokrater. Trump var en superspreder af den særlige angelsaksiske variant af fåmandsvælde. Han lovede at hjælpe de fattige, men hjalp i virkeligheden de få rigeste. Trumps handlinger blev hverken holdt adskilt fra hans egne forretningsinteresser, fra partidonorernes eller fra de øvrige oligarkers. Det er sandt, at det gik udmærket for økonomien i USA, lige indtil pandemien ramte. Men grundlæggende rettede Trump hverken socialt eller økonomisk op på noget.Trump ’leverede’ ikke, i hvert fald ikke på den måde, som politiske kommentatorer normalt bruger termen. På trods heraf stemte over 70 millioner amerikanere på ham ved det seneste valg.
