Da en mand for ti år siden i dag anbragte en bombe i Norges hovedstad, Oslo, og senere likviderede unge mennesker på øen Utøya, var det et angreb på det mest hellige: frit at kunne deltage i den politiske debat.
Sådan siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en skriftlig udtalelse på tiårsdagen for angrebene, der kostede 77 personer livet og har givet mange ar på sjælen.
»Ofrene kom fra alle egne af Norge. Mennesker over hele landet havde sorgen tæt på«, siger den danske regeringsleder.
»Sorgen og savnet vil aldrig forsvinde«, tilføjer hun.
Datoen, der blev et nationalt traumeDet var den højreradikale nordmand Anders Behring Breivik, som udførte terrorangrebet den 22. juli 2011.
Først eksploderede en bombe i regeringskvarteret i den norske hovedstad, hvilket kostede otte personer livet. Og derefter tog han bevæbnet og iført en falsk politiuniform til den lille norske ø Utøya.
Her holdt AUF, der er ungdomsparti for det socialdemokratiske Arbeiderspartiet, sommerlejr, da Breivik gik i land og slog 69 personer ihjel.
»Glade unge i færd med at engagere sig i politik. I fremtiden«, siger statsminister Mette Frederiksen, som mener, at Norge har vist, at åbenhed, tillid og medmenneskelighed er stærkere end kræfter, der vil os det ondt.
»Da det norske folk stod over for ondskab og splittelse, insisterede I på kærligheden og fællesskabet«.
Mange danske politiere sender hilsner
Mette Frederiksen er langtfra den eneste i dansk politik, som torsdag sender en hilsen mod de norske naboer.
Også forsvarsminister Trine Bramsen (S), miljøminister Lea Wermelin (S), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og folketingsmedlemmerne Mogens Jensen (S), Jens Joel (S), Søren Søndergaard (EL) og Samira Nawa (R) er blandt dem, der har skrevet opslag på sociale medier i anledning af tiåret.
Gerningsmanden er idømt 21 års forvaring med en mindstetid på 10 år for de brutale handlinger.
I 2017 skiftede Breivik navn til Fjotolf Hansen.
Mor til dræbt talte i Oslo
Norges nationale mindedag på tiårsdagen for massakren på Utøya og i Oslo blev torsdag indledt med en mindehøjtidelighed i regeringskvarteret i den norske hovedstad.
Den første taler var Lisbeth Kristine Røyneland, hvis datter blev dræbt på Utøya.
»Hvad ville de, der blev så brutalt og uretfærdigt dræbt, have sagt om os i dag? Jeg tror, de ville blive skuffede over, hvordan samfundsdebatten på flere måder er gået i den forkerte retning. Men jeg tror også, at de ville være stolte. Stolte over, hvordan vi reagerede efter terroren, og hvordan retsstaten stod stærkt«, sagde hun fra talerstolen.
Efterfølgende var der digtoplæsning ved Merete Stamneshagen.
De er begge fra den nationale støttegruppen, der blev oprettet efter 22. juli 2011 som støtte og netværk til pårørende og efterladte.
ritzau
fortsæt med at læse
