Det britiske forsvarsministerium oplyser, at syv afghanere er døde ved lufthavnen i Kabul, Afghanistan.

Situationen er kaotisk: Flere afghanere er døde ved lufthavnen i Kabul, og USA advarer deres statsborgere

Amerikanske soldater fotograferet bag beskyttende pigtråd ved Kabuls lufthavn fredag.  Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Amerikanske soldater fotograferet bag beskyttende pigtråd ved Kabuls lufthavn fredag. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Syv afghanere er døde ved lufthavnen i Kabul, hvor situationen er kaotisk med store folkemængder, der forsøger at få adgang.

Det oplyser det britiske forsvarsministerium søndag.

Omstændighederne omkring dødsfaldene kendes dog ikke.

»Forholdene på jorden er fortsat ekstrem udfordrende, men vi forsøger alt, hvad vi kan, for at håndtere situationen så sikkert som muligt«, lyder det fra en talsmand fra det britiske ministerie.

Også i Danmark taler man om situationen i Kabul Lufthavns om forværret:

»Det kaos vi ser i og omkring lufthavnen skal håndtere. Vi hører rapporter om mennesker, der bliver mast ihjel, lange køer og fuldstændig vanvittige forhold«, siger Udenrigsminister Jeppe Kofoed (S)

Lørdag fortalte han desuden, at 450 personer indtil videre var blevet evakueret fra Kabul med kurs mod Danmark og at mellem 90 og 100 personer var på danskerlisten i Afghanistan.

Allerede mandag meddelte unavngivne amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauet AP, at uroen ved lufthavnen havde kostet mindst syv personer livet.

USA, der primært står for sikkerheden i lufthavnen, planlægger at afslutte evakuere inden 31. august.

Men der mangler fortsat at blive evakueret op til 15.000 amerikanere og mellem 50.000 og 60.000 afghanske allierede ifølge AP.

USA advarede lørdag deres statsborgere mod at tage i lufthavnen på grund af ’sikkerhedstrusler’.

Danmark er også fortsat i gang med at evakuere danskere og afghanere fra Afghanistan.

Lørdag aften evakuerede et dansk Hercules-militærfly over 80 personer fra lufthavnen i Kabul.

Samtidig er et SAS-fly søndag morgen på vej til København fra Dubai med evakuerede.

Opdateres

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her