Taleban talte om at danne en inkluderende og repræsentativ regering, men de lyver, siger fransk minister.

Frankrig kalder Taleban for løgnere og vil ikke anerkende styre

Taleban talte om at danne en inkluderende og repræsentativ regering, men de lyver, mener fransk minister. På billedet ses Taleban-talsmand Zabihullah Mujahid. Foto: Aamir Qureshi/Ritzau Scanpix
Taleban talte om at danne en inkluderende og repræsentativ regering, men de lyver, mener fransk minister. På billedet ses Taleban-talsmand Zabihullah Mujahid. Foto: Aamir Qureshi/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Frankrig vil på ingen måde have nogen forbindelse til den regering, som den islamistiske Taleban-bevægelse har dannet i Afghanistan efter at have overtaget magten i landet.

Det fastslår Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian.

»Frankrig nægter at anerkender eller have nogen former for forbindelser med denne regering«, siger han det franske medie 5 TV ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den franske minister beskylder Taleban-bevægelsen at lyve.

»De sagde, at de ville tillade en del udlændinge og afghanere frit at forlade landet og talte om en inkluderende og repræsentativ regering, men de lyver«, siger han.

Regering bestående af 33 ministre - alle er mænd

Udtalelsen sent lørdag aften kommer op til, at Le Drian søndag rejser til Doha i Qatar for at drøfte fremtidige evakueringer fra Afghanistan.

Da Taleban i midten af august indtog hovedstaden Kabul og udråbte sig som Afghanistans nye magthavere, fik de vestlige lande, der har haft militær tilstedeværelse i landet, travlt med at evakuere deres statsborgere samt afghanere, der har arbejdet for udenlandske militærstyrker.

Frankrig har evakueret omkring 3000 personer.

Taleban præsenterede tidligere denne uge en regering bestående af 33 ministre. Alle er mænd, og hovedparten tilhører den gamle garde i bevægelsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her