Ledere fra hele verden samles i disse dage i New York til FN’s Generalforsamling for at drøfte globale udfordringer, og mandag forsøgte den danske statsminister, Mette Frederiksen, at foregå med et godt eksempel, når det gælder bekæmpelsen af klimaforandringerne.
Det gjorde hun dels med opfordringer til kollegerne om at handle og leve op til de aftaler, der blandt andet blev indgået ved FN’s klimakonference i København i 2009, men også med et konkret løfte om at øge den danske såkaldte klimabistand til ca. 3,8 mia. kr. årligt fra 2023 – en stigning på 42 procent sammenlignet med Finansloven 2021.
»Den seneste klimarapport fra FN’s klimapanel bør være et wake-up call til, at vi må og skal gøre mere for at bekæmpe klimakrisen nu. Især de rige lande skal levere mere«, sagde Mette Frederiksen efter FN’s Generalsekretær Antonio Guterres såkaldte Climate Moment, som var en rundbordssamtale med ca. 36 udvalgte stats- og regeringsledere fra hele verden.
Regeringen vil skrue ned for andre projekter
Den øgede klimabistand betyder dog ikke, at man øger den danske samlede ramme for udviklingsmidler – der eksempelvis også bruges på nødhjælp, fattigdomsbekæmpelse og demokratiudvikling. Det vil altså sige, at Danmark vil skrue ned for andre projekter for at fokusere på bekæmpelse af klimaudfordringerne i udviklingslande.
Til gengæld vil regeringen – udover at øge klimabistanden – forsøge at mobilisere et tilsvarende beløb gennem Investeringsfonden for Udviklingslande og de multilaterale udviklingsbanker og bringe det danske bidrag til international klimafinansiering op på samlet mellem 7 og 8 milliarder kroner.
Det vil i givet fald svare til mindst 1 procent af de cirka 650 milliarder kroner i klimafinansiering til udviklingslandene, som industrilandene i Københavnsaftalen i 2009 forpligtede sig til at mobilisere senest i 2020.
»Vi er et af de mest ambitiøse lande i verden, når det kommer til at løse klimaudfordringerne. Og vi viser gerne vejen – både derhjemme og på den internationale scene«, sagde statsminister Mette Frederiksen i New York og kaldte det danske udspil »en stærk og konkret markering af Danmarks solidaritet med verdens mest udsatte«.
