Frankrigs tidligere præsident François Hollande afgav onsdag forklaring i retssagen om angrebene i den franske hovedstad i november 2015, hvor 130 mennesker blev dræbt. Her blev han blandt andet spurgt til, hvordan den gruppe af jihadister, der udførte angrebene, kunne undgå at blive opdaget.
Hollande forklarer, at Frankrig havde efterretninger om, at militante personer ville angribe. Men ikke om hvor, hvordan og hvornår.
»Vi havde ikke de oplysninger, der ville have været afgørende for at forhindre angrebene den 13. november. Vi kendte til personerne, men vi kunne ikke forestille os, at de var klar til at handle«, siger Hollande ifølge avisen Le Parisien.
Det var en organisation for pårørende til ofrene, Life for Paris, der havde bedt om, at Hollande blev indkaldt for at svare på spørgsmål om regeringens indsats over for terrortruslen. Henvendt til nogle af familierne til de dræbte siger den tidligere præsident i retten, at han mener, at hans regering gjorde, hvad den kunne.
»Hvis jeg havde den mindste tvivl om det, vi havde gjort, forberedt og forhindret, ville jeg fortælle jer det og bede om tilgivelse. Men det er ikke der, vi er«, siger han ifølge Le Parisien.
Afgav forklaring i knap fire timer
Den tidligere præsident satte sig til rette i retssalen for at svare på spørgsmål klokken 16 onsdag. Først næsten fire timer senere var han færdig. Hverken Hollande eller andre medlemmer af hans daværende regering er anklaget for noget. Men den tidligere præsident er blevet bedt om at tale i løbet af retssagen for at give sin opfattelse af, hvad der skete den aften for snart seks år siden.
Hollande selv befandt sig på fodboldstadionet Stade de France, der var et af de steder i Paris, der blev angrebet. Her lød de første brag fra de tre selvmordsbombemænd, der bragte deres bomber til sprængning. Kort efter angreb andre gerningsmænd barer, restauranter og koncertsalen Bataclan.
Ud over de 130 dødsofre og 350 sårede blev 9 gerningsmænd dræbt. En 10., den hovedtiltalte Salah Abdeslam, er i fransk politis varetægt. Han har i september forklaret i retten, at angrebene var hævn for Frankrigs indblanding i krigen i Syrien, hvor landet var med til at bekæmpe den militante bevægelse Islamisk Stat.
Retsopgøret efter angrebene for snart seks år siden regnes som den største retssag i Frankrig nogensinde. Efter planen fortsætter den frem til maj 2022.
ritzau
fortsæt med at læse
