En pille til behandling af coronasygdom har fået grønt lys af EMA. Danmark har planer om at indkøbe pillen.

EU-tilsyn godkender lovende coronapille fra Pfizer

Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har torsdag godkendt en pille fra Pfizer til behandling af særligt udsatte personer mod coronasmitte.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er den første coronapille, der får grønt lys af EU-tilsynet.

I forsøg har pillebehandlingen fra Pfizer vist lovende resultater.

Den kan ifølge studier således reducere risikoen for indlæggelse eller dødsfald hos særligt udsatte personer med op til næsten 90 procent.

Den danske regering har tidligere meddelt, at man har planer om at indkøbe for omkring 400 millioner kroner af Pfizers pille.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her