EU, Nato og USA varsler sanktioner mod Rusland
Ursula von der Leyen, Charles Michel, Jens Stoltenberg og Det Hvide Hus har alle været ude og varsle, at de er klar med sanktioner mod Rusland og præsident Putin.
Det sker ganske kort tid efter, at det sent mandag aften kom frem, at Putin har underskrevet et dekret, der anerkender de to udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk i det østlige Ukraine.
»Unionen vil reagere med sanktioner mod dem, som er involveret i denne ulovlige handling, hedder det i erklæringen«, hedder det blandt andet i en fælles erklæring fra EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident, Charles Michel.
Også statsminister, Mette Frederiksen (S), fordømmer Ruslands ageren.
»Det er en åbenlys krænkelse af Ukraines suverænitet og international lov. Danmark fordømmer beslutningen, som ikke vil gå ubesvaret hen. Vi står side om side med Ukraine«, skriver siger hun i en erklæringen på Statsministeriets Twitter.
Putin anerkender udbryderrepublikker
Rusland anerkender de to udbryderrepublikker i det østlige Ukraine - Luhansk og Donetsk - som uafhængige.
Det bekræfter Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tale på stats-tv mandag aften. Det er ikke på tale at anse dem som russiske.
Da talen er afsluttet, ses han underskrive dekretet, der anerkender Luhansk og Donetsk som uafhængige. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det russiske skridt kan bane vejen for, at russerne kan sende militære styrker til begge regioner.
For når Rusland har anerkendt dem som uafhængige, så kan landet bruge argumentet om, at det griber ind for at hjælpe med at beskytte en allieret mod Ukraine.
Et ekstra tvist til historien er, at Rusland anerkender hele de to regioner som uafhængige og ikke blot de dele af regionerne, som de pro-russiske separatister styrer. De områder, som russerne anerkender, er altså større, end dem separatisterne reelt har kontrol over.
Han har også underskrevet aftaler om venskab og samarbejde med oprørslederne i de to regioner. De to ledere er mødt op i Moskva, Ruslands hovedstad, for at underskrive aftalerne.
Aftalerne indebærer ’venskab, samarbejde og gensidig støtte’ mellem Rusland og udbryderrepublikkerne.
Kofod fordømmer Putin
Det er fordømmeligt og i strid mod folkeretten, at præsident Vladimir Putin vil anerkende to udbryderregioner i Ukraine. Det mener Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), skriver ministeren i en kommentar.
»Jeg fordømmer på det kraftigste Putins beslutning om at anerkende de to russisk-støttede separatistområder i Østukraine. Det er i direkte strid med folkeretten og en klar krænkelse af Ukraines suverænitet og Ruslands internationale forpligtelser«, siger han.
Ifølge udenrigsministeren er anerkendelsen tegn på endnu et eskalerende skridt fra Ruslands side.
»Jeg ærgrer mig over, at Rusland ikke vælger dialog«, siger Jeppe Kofod.
Rusland vil anerkende udbryderrepublikker
Rusland vil anerkende de to udbryderrepublikker i det østlige Ukraine - Luhansk og Donetsk - som uafhængige.
Det oplyser den russiske regering i en erklæring mandag aften ifølge nyhedsbureauet AFP og BBC News.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, vil ’i den nære fremtid’ underskrive et dekret, hvor beslutningen gøres helt officiel. Det fremgår af erklæringen.
Her oplyses det også, at Putin har meddelt beslutningen til den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, og den franske præsident, Emmanuel Macron.
De skal have udtrykt ’skuffelse’ over beslutningen, som Putin meddelte dem per telefon.
En anerkendelse af udbryderrepublikkerne fra russisk side betyder ikke nødvendigvis krig. Det mener lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen.
»Jeg kan ikke se grund til yderligere krig, medmindre Ukraine står op for sig selv og vil angribe for at tilbageerobre tabt land. Det tror jeg ikke, at de vil gøre. Magtbalancen er ikke ligefrem til Ukraines fordel«.
»Præsident Vladimir Putin har siden 2015 skændtes med Ukraine om, hvorvidt regionerne skal have selvstændighed eller ej. Nu siger han, at han ikke længere gider at diskutere sagen. Så jeg kan ikke se, at der er grund til yderligere krig der«, siger Peter Viggo Jakobsen.
NGO evakuerer sit personale - forventer voldelig situation om få timer
Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at FN evakuerede sine medarbejdere. FN er rettet til NGO.
Medarbejdere i NGO organisationer i de to udbryderrepublikker har modtaget en advarsel om, at man forventer »en voldelig situation relateret til konflikten kan opstå inden for de nærmeste timer«. Beskeden rummer også et tilbud om at lade sig evakuere med en humanitær konvoj.
De, der ønsker at blive, hvor de er, bedes om at identificere sig og søge til nærmeste beskyttelsesrum, fremgår det af beskeden, som Politiken har set.
Beskeden går ud samtidig med, at det russiske sikkerhedsråd holder møde om at anerkende de to udbryderrepublikker som selvstændige nationer. Beslutningen vil bane vej for, at russiske styrker kan gå ind i de to regioner for at forsvare dem mod, hvad Moskva og oprørslederne betegner som en ukrainsk offensiv. Ukraine afviser blankt, at der er en offensiv i gang og betegner de russiske beskyldninger som misinformation, der skal etablere et påskud for at invadere.
Putin: Vi ønsker fred, ikke konfrontation
Den russiske præsident Putin forsikrede mandag, at han søger fred og ikke en konfrontation med Nato.
»De seneste måneder, siden slutningen af sidste år, har vi forstærket indsatsen for omsider at blive enige med vores vigtigste partnere i Washington og Nato om en sikkerhedsaftale og om en fredelig udvikling af vores land. Det er vores prioritet, ikke konfrontation«, siger Putin ifølge CNN.
»Men man også forstå den realitetet, vi lever i. Jeg har allerede sagt mange gange, at hvis Rusland bliver udsat for trusler såsom at optage Ukraine i Nato, så vil truslen mod vores lands sikkerhed blive mangedoblet«, tilføjede han.
Putin talte under et møde i det russiske sikkerhedsråd, hvor han også beskyldte Ukraine for at angribe de to oprørske republikker. Ukraine afviser påstanden som misinformation, der skal etablere et påskud for at invadere landet.
EU vil sende soldater til Ukraine
EU’s udenrigsministre er mandag blevet enige med deres ukrainske kollega om at sende en rådgivende militær træningsstyrke til Ukraine. Det oplyser den ukrainske udenrigsminister på en pressekonference efter et møde med EU’s udenrigsministre, skriver CNN.
»Det er ikke kampsoldater. Det er net element i samarbejdet mellem Ukraine og den Europæiske Union«, siger Dmitro Kuleba.
Detaljerne og tidsplanen er ikke aftalt. »Men det er afgørende, at vi åbner denne nye side i vores relationer«, siger han.
Kuleba forslog på pressekonferencen, at Ukraine bliver inviteret med til det topmøde, der muligvis skal holdes mellem Putin og Biden. Han foreslår, at de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd deltager sammen med Tyskland og Tyrkiet.
Kuleba har tidligere fastslået, at en aftale om Ukraine hen over hovedet på ukrainerne ikke vil blive accepteret.
Putin overvejer at anerkende selvudråbte republikker
Et ekstraordinært møde i det russiske sikkerhedsråd skal i aften tage stilling til, om Rusland skal anerkende to selvudråbte republikker i Donetsk- og Luhan-regionerne i det østlige Ukraine. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Lederne af de to regioner udsendte tidligere mandag videoer, hvor de bønfalder Putin om at anerkende dem som selvstændige lande og underskrive venskabstrakater, der muliggør militær bistand til forsvar mod, hvad de betegner som en ukrainsk offensiv. Det russiske parlament opfordrede allerede i sidste uge til at anerkende.
Putin har hidtil afvist at anerkende dem som selvstændige med henvisning til, at det i realiteten vil destruere fredsaftalen fra 2015, hvori de ukrainske myndigheder forpligter til sig til at give de oprørske regioner udstrakt selvstyre. Mandag har Putin lagt op til en kursændring og argumenteret for, at Ukraine ikke viser nogen vilje til at overholde aftalen.
EU-chef afviser ukrainsk bøn om sanktioner nu
EU vil endnu ikke indføre sanktioner mod Rusland. Det oplyser unionens udenrigspolitiske chef, Josep Borell. Ukraine har bedt EU om at sanktionere Rusland allerede nu i et forsøg på at undgå en krig i stedet for at vente på at Rusland gør alvor af en mulig invasion.
»Vi mener, at der er gode og legitime grunde til at indføre i det mindste nogle af sanktionerne nu for at vise, at den Europæiske Union ikke kun snakker om sanktioner, men også mener det«, siger den ukrainske udenrigsminister, Dmitro Kuleba, som er inviteret til at tale til EU’s udenrigsministre, der mødes mandag.
Men Josep Borrel svarer, at han vil indkalde et ekstraordinært udenrigsministermøde »når tiden er inde«.
Nyhedsbureauet Reuters har fået indblik i en del af de første sanktioner, der planlægges indført af den amerikanske regering. Planen omfatter, at amerikanske finansinstitutioner får forbud mod at behandle transaktioner fra de største russiske banker. Det vil i realiteten udelukke dem fra de globale pengestrømme. Forbuddet bliver kun sat i kraft, hvis Rusland invaderer, skriver bureauet.
Kilderne siger, at planen planen kan ændres op til sidste minut og det er uklart, hvilke banker, der bliver omfattet. De sandsynlige mål er imidlertid de største russiske banker, herunder VTB Bank, Sberbank, VEB og Gazprombank.
Også udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil vente.
»Vi har forberedt den her kæmpe sanktionshammer i fællesskab i EU men også med vores partnere, USA, Canada og Storbritannien. Det betyder, at den ligger på bordet. Og vi har klar til at bruge den, når omstændighederne er til det«, siger Kofod.
Udenrigsministeren afviser mandag at svare på, hvad der konkret kan udløse sanktionerne mod Rusland.
Tyskland advarer Putin
Den tyske forbundskansler Olaf Scholz ventes at forhandle med Putin mandag eftermiddag eller aften. Men forinden affyrer hans udenrigsminister, Annalena Baerbock, en verbal bredside mod den russiske leder. Han bør holde op med »at lege med menneskeliv«.
»Dette i sandhed uansvarlige spil med et civilsamfund og med mennesker i det besatte område - på begge sider - er ansvarsløst«, siger hun.
»Angrebene, den voldelige konflikt, vi har oplevet de seneste 72 timer er stærkt bekymrende. Våbenhvilen afbrydes ideligt, folks tilværelse er stærkt truede på grund af afbrudte vand- og elforsyninger«, siger hun.
Rusland: For tidligt at tale om topmøde
Det er mindre end et halvt døgn siden, at nyheden om et muligt topmøde mellem Joe Biden og Vladimir Putin blev annonceret. Mens USA og Europas ledere har udtrykt optimisme i forbindelse med mødet, har Rusland nølet med at give en melding – indtil nu.
Det russiske præsidentkontors talsmand, Dmitri Peskov, har mandag formiddag udtalt, at det er »for tidligt« at tale om et topmøde mellem de to præsidenter.
»Der er en aftale om at skulle fortsætte dialogen på udenrigsminister-niveau. Men at tale om konkrete planer for at organisere et topmøde er for tidligt«, sagde han til journalisterne i Moskva.
Han tilføjer dog, at det er plausibelt, at et møde kan finde sted.
»Et møde er muligt, hvis de [russiske og amerikanske] statsoverhoveder finder det nyttigt«, sagde han og bemærkede, at Biden og Putin altid havde evnen til, »når det var nødvendigt«, at tale med hinanden »i telefonen eller på anden måde«, skriver avisen Le Monde.
Putin samler sikkerhedsråd
Mens der endnu ikke er nogen planer for et konkret topmøde mellem Putin og Biden, har Putin samlet det russiske sikkerhedsråd til et ekstraordinært møde mandag. Det skriver Ritzau.
Meldingen kommer fra det russiske præsidentkontors talsmand, Dmitri Peskov. Han beskriver situationen mellem Rusland og Ukraine og Vesten som »ekstremt anspændt« – og han ser ikke situationen ændre sig inden for det næste stykke tid.
»Vi ser ikke nogen tegn på, at spændingerne aftager lige foreløbigt,« siger Peskov mandag ifølge nyhedsbureauet dpa.
USA til FN: Rusland har dødsliste med ukrainske navne
USA har ifølge The New York Times sendt et officielt brev til FN’s menneskeretskommissær i Geneve, hvor der advares om følgerne af en russisk besættelse af Ukraine. Moskva har, skriver amerikanerne, troværdige oplysninger om russiske drabslister og lister over ukrainere, der skal pågribes og sendes til interneringslejre.
Der planlægges overtrædelser af menneskerettighederne og overgreb i kølvandet på invasionen, skriver USA’s FN-ambassadør i Geneve Batsheba Nell Crocker til højkommissær Michelle Bachelet.
Overgrebene vil sandsynligvis være rettet mod dem, der er imod Ruslands handlinger, heriblandt russiske og hviderussiske dissidenter i eksil i Ukraine samt journalister og etniske minoriteter og LGBT-personer. Der eksisterer ifølge ambassadøren en liste med navne, der skal forsvinde, fremgår det.
Uro i separatisternes områder
Samtidig argumenterer en russiske russisk diplomat, tilknyttet den faste repræsentation i FN, Dimitrij Poljanskij, for, at en fuldskala-invasion kan blive resultatet af det, han kalder Vestens negligering af ukrainske styrkers beskydning af russisksindedes stillinger i Østukraine.
»Vore vestlige kolleger prøver at vende det blinde øje til det, der sker i Østukraine. De nægter i udgangspunktet, at Ukraine bombarderer de områder«, siger han ifølge det statskontrollerede russiske nyhedsbureau Tass.
CNN skriver, at Ukraines forsvar beskylder separatisterne i øst for at beskyde deres eget territorium for på den måde at kunne hævde, at ukrainerne står bag en eskalation af konflikten.
Men samtidig siger den ukrainske forsvarsminister Oleksii Reznikov ifølge nyhedsmediet Kyiv Independent, at de mennesker, der ifølge separatisterne flygtede fra Donbass, nu vender tilbage til deres hjem i Donetsk og Luhansk.
Det russiske beredskabsminister Alexander Chuprijan siger ifølge BBC, at op mod 61.000 civile er blevet evakueret fra Donetsk og Luhansk. Mænd i den kampdygtige alder mobiliseres i de to separatistbesatte regioner.
Ekspert: Putin er interesseret i møde med Biden
Den franske præsident, Emmanuel Macron, brugte søndagen på at bevare freden mellem Østen og Vesten. Her talte han i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin, ad to omgange; første opkald varede 1 time og 45 minutter, og andet opkald varede en time. Herudover havde han et 15 minutter langt opkald med USA’s præsident, Joe Biden, skriver CNN.
Det var også Macron, som foreslog et topmøde mellem Putin og Biden. Et møde, som Biden har takket ja til på én betingelse: At Rusland ikke invaderer Ukraine. Det oplyser pressesekretær i Det Hvide Hus, Jen Psaki.
»Biden har betinget sig, at Rusland ikke invaderer Ukraine, og så må vi se, om det er for meget for Putin at give. Der er ingen tvivl om, at han er interesseret i at mødes med Biden«, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel, om det muligt forestående møde til Ritzau.
Han forudser, at mødet mellem de to præsidenter vil finde sted, og at de kan finde på at indgå en aftale om eksempelvis våbenhvile.
Putin: Sanktioner handler om at bremse Ruslands vækst
Vladimir Putin har over for russiske medier afvist, at sanktioner - som Vesten truer med - har noget med den russiske kurs at gøre.
»Sanktionerne kommer under alle omstændigheder. Hvad enten de har en grund - som for eksempel i forbindelse med begivenhederne i Ukraine eller ikke - så finder man på en. Målet er et andet. Det handler i det her tilfælde om at bremse Ruslands og Hvideruslands udvikling«.
EU-Kommisionen advarer om, at Rusland risikerer at blive afskåret fra de internationale finansmarkeder, hvis landet rykker ind i Ukraine.
»Det er helt klart, at hvis Putin indleder en krig, så svarer vi med det mægtigste våben, vi har, rettet mod Ruslands svageste punkt. Med økonomiske og finansielle sanktioner«, erklærer kommissionsformand Ursula von der Leyen.
EU’s udenrigsministre krydser fingre
Ukraines præsident Volodimyr Selenskij har efterlyst en øjeblikkelig våbenhvile i øst og en genoptagelse af trepartsforhandlingerne mellem Rusland, Ukraine og OSCE, Organisationen for Fred og Sikkerhed i Europa.
Udenrigsminister Jeppe Kofod understreger, at EU og Nato ønsker en fredelig løsning.
»Problemet er, at vi ikke ved, hvor Putin og Rusland er. Lige nu truer de med at bruge deres overvældende militære styrke til at invaderer et andet land. Vi opfordrer Rusland til at komme til forhandlingsbordet«, siger han forud for EU-udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.
Samtidig udtrykker flere landes udenrigsministre håb om, at et møde mellem USA’s præsident, Joe Biden, og Putin kan åbne en vej til fred.
Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, hilser det velkommen, at Macron forsøger at få et topmøde mellem Biden og Putin i stand.
»Vi skal stå sammen med vores amerikanske venner, og vi er klar til dialog. Men det er op til Rusland at løse krisen«, siger Annalena Baerbock.
Det er hun ikke ene om. Sveriges udenrigsminister, Ann Linde, og Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto, udtrykker også, at et topmøde mellem Putin og Biden kan åbne for en vej væk fra militær konfrontation.
»Ruslands militære optrapning på grænsen til Ukraine øger risikoen for militære aktioner«, siger Sveriges udenrigsminister, Ann Linde.
»Vi håber på, at det vil være muligt at finde en diplomatisk løsning. Macrons dialog med Biden, Putin og Ukraines præsident, Volodimir Selenskij, er meget vigtigt i den forbindelse«, siger Finlands udenrigsminister Pekka Haavisto ifølge Ritzau.
Satellitbilleder viser russisk mobilisering nær grænsen
Langs grænserne til Ukraine fortsætter russerne tilsyneladende arbejdet på at være klar til indsats.
Ifølge satellitfotos fra Maxar forbereder tropper sig på at komme i aktion. Nordvest for Belgorod og nær Soloti og Valujki i Rusland er soldater og materiel nu rykket fra deres midlertidige baser til positioner i felten nær grænsen til Ukraine.
Det er noget nyt, konstaterer analysevirksomheden. Tidligere er materiel og mandskab alene posteret nær baser og øvelsesområder, men nu flyttes det længere tættere på grænsen.
I forvejen har det vist sig, at materiel nu markeres med et stort Z – et tegn på, at det nu indgår i kampgrupper, der vil kunne rykke ind.
CNN skriver, at russerne nu har op mod tre fjerdedele af sine konventionelle styrker opstillet med front mod Ukraine.
Nogle af dem står i Hviderusland (Belarus), hvor de ifølge regimet har fået tilladelse til fortsat indsats. Det sker ifølge styret i Minsk med henvisning til situationen i det østlige Ukraine.
Det ukrainske forsvar meldte søndag om betydelig beskydning fra de russiskstøttede separatisters side i Donetsk- og Luhanskområderne.
fortsæt med at læse
