Det bliver kompliceret for generaler og forsvarspolitikere at bruge den enorme pengeregn fra søndagens historiske forlig om dansk forsvarspolitik på den rigtige måde. Skal vi i fremtiden satse på angrebsvåben med risiko for at tirre Rusland? Hvor skal de bruges - i Arktis, cyberspace eller Østersøen? Og hvilke værn får held til at skaffe sig de fleste milliarder?

Arktis, cyber eller Østersøen?: Gigantslagsmål venter om de mange nye forsvarsmilliarder

Flere F35-kampfly til en samlet levetidspris på over to milliarder kroner per styk kan blive en af de nyinvesteringer, som Danmark nu får råd til med det nationale kompromis om forsvarspolitikken. Danmark har købt 27, men kritikerne mener, at det vil være for få. Foto: Martin Lehmann
Flere F35-kampfly til en samlet levetidspris på over to milliarder kroner per styk kan blive en af de nyinvesteringer, som Danmark nu får råd til med det nationale kompromis om forsvarspolitikken. Danmark har købt 27, men kritikerne mener, at det vil være for få. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

17-18 milliarder kroner mere til forsvaret af Danmark er mange penge. Penge der vel at mærke skal falde hvert eneste år fra 2033 og frem efter beslutningen om, at Danmark fra 2033 skal opfylde Nato-målet om et forsvarsbudget på to procent af bruttonationalproduktet.

Umiddelbart ligner det en drømmeopgave for topledelsen i Forsvaret og deres rådgivere at bruge flere penge. Men det er også en opgave, der rejser mange svære spørgsmål. Helt uden for citat bemærkede en ledende officer for et par år siden, at det ville være umuligt at bruge så mange penge inden for en kort tidshorisont: »Måske skal vi til at forgylde vores ammunition«, lød generalens ironiske kommentar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her