I de kommende uger skal flere virksomheder tage stilling til, om de vil efterleve Ruslands krav.

Gaspriser tager stort hop efter russisk gasstop

Studstrupværket. Ørsted har har vekslet 525.000 kreditter på børsen fra et kulmineprojekt i Ukraine, som anklages for regulær svindel. Kreditterne er bl.a. blevet brugt til at kompensere for CO2-udledningen fra Studstrupværket. Foto Søren Vendelbo Foto: Søren Vendelbo
Studstrupværket. Ørsted har har vekslet 525.000 kreditter på børsen fra et kulmineprojekt i Ukraine, som anklages for regulær svindel. Kreditterne er bl.a. blevet brugt til at kompensere for CO2-udledningen fra Studstrupværket. Foto Søren Vendelbo Foto: Søren Vendelbo
Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret klokken 06.25

Gaspriserne i Europa er tirsdag aften steget med op til 17 procent, efter at Bulgarien og Polen har meddelt, at Rusland onsdag vil lukke for gassen til de to lande.

Det skriver finansmediet Bloomberg.

Ifølge mediet skyldes prisstigningerne frygt for, at andre europæiske lande kan blive de næste, som Rusland lukker gassen for.

Det er det statslige russiske gasselskab Gazprom, der ifølge Bulgarien og Polen har meddelt dem, at der bliver lukket for gassen via rørledningen Yamal.

Rusland kræver betaling i rubler

Rusland vil lukke for gassen til de to lande, fordi landenes gasselskaber ikke vil betale for gassen i russiske rubler, hvilket Rusland kræver.

PGNiG, der er Polens energiselskab, mener, at Rusland med kravet om betaling i rubler bryder den kontrakt, der er indgået.

Efter at EU indførte sanktioner mod Rusland på grund af invasionen af Ukraine, har Ruslands præsident, Vladimir Putin, krævet, at der skal betales for gassen i rubler.

Vestlige lande har afvist dette, fordi der i kontrakterne står, at gassen skal betales i euro og dollar.

Det danske energiselskab Ørsted er blandt de selskaber, der har afvist at betale i rubler.

Selskabet oplyser, at Gazprom har bedt Ørsted om at svare på, om man vil efterleve kravet inden udgangen af maj.

Ørsted: Vi skal svare Rusland inden juni

Ørsted har fortsat ingen intention om at begynde at betale for gassen i rubler, lød det tirsdag.

Ørsteds kontrakt med Gazprom gælder frem til 2030, og Ørsted har tidligere sagt, at det ikke er muligt at komme ud af aftalen.

EU fik i 2021 omkring 40 procent af sin gas fra Rusland.

Især Tyskland er meget afhængig af russisk gas. Landet er ifølge nyhedsbureauet Reuters Europas største forbruger af russisk gas.

Gazprom har ikke udadtil bekræftet, at det lukker for gassen til Polen og Bulgarien onsdag.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her