Ruslands præsident, Vladimir Putin, advarer om »hård gengældelse«, hvis der kommer flere »terrorhandlinger« mod Rusland.
»Rusland har i morges foretaget angreb på energiinfrastruktur og kommunikationsfaciliteter i Ukraine med langtrækkende missiler«, siger Putin og tilføjer:
»Vi vil reagere kraftigt på ukrainske angreb på russisk territorium, og det vil være angreb i samme skala, som truslerne mod Rusland«, siger Putin.
Han siger, at bombningen af Ukraine er svar på ukrainske »terrorangreb«. Putin gav i weekenden ukrainske specialstyrker skylden for en eksplosion, der lørdag morgen ramte en bro, som forbinder Krim-halvøen med Rusland.
»Det var udtænkt, udført og beordret af de ukrainske specialstyrker«, siger Putin i en video, der er offentliggjort af den russiske regering.
Vesten kalder angreb for uacceptable
Vesten har reageret skarpt på angrebene.
Storbritanniens udenrigsminister, James Cleverly, betegner på Twitter mandag middag Ruslands affyringer af missiler ind over civile områder i Ukraine som uacceptable.
»Det er en opvisning af svaghed hos Putin, ikke styrke«, skriver ministeren.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, siger, at han er i tæt kontakt med den ukrainske ledelse, og at Frankrig er parat til at hjælpe med yderligere militær støtte. Frankrig siger, at Ruslands angreb på civile i Ukraine er en krigsforbrydelse, skriver Reuters.
Præsident Volodymyr Zelenskyj oplyser samtidig, at han har aftalt med den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, at der er behov for et hastemøde i G7-gruppen efter de russiske angreb. G7 er et internationalt forum bestående af de store industrilande – Frankrig, Japan, Tyskland, Storbritannien, USA, Italien og Canada.
Belgiens premierminister, Alexander De Croo, kalder, bombardementerne af Kyiv og af civile mål i andre ukrainske byer for »en forkastelig handling« fra Ruslands side.
»Dette er en uacceptabel eskalering«, siger den belgiske regeringschef, som tilføjer, at dette styrker Belgiens vilje til at støtte Ukraine.
Også Danmarks udenrigsminister har kommenteret angrebene, der ramte byer i hele Ukraine.
Danner fælles militær indsatsstyrke med Hviderusland
Samtidig med angrebene har den hviderussiske leder, Aleksandr Lukasjenko, sagt, at Hviderusland og Rusland sammen vil danne en militær indsatsstyrke som reaktion på, hvad han kalder »forværrede spændinger ved hans lands vestlige grænser«, skriver det statslige nyhedsbureau Belta.
Lukasjenko siger, at de to lande begyndte at opbygge den fælles styrke for to dage siden – øjensynligt efter en kraftig eksplosion på Ruslands bro til Krim, som russerne siger Ukraine stod bag. Lukasjenko siger ifølge Belta, at Natos ledere overvejer aggressive manøvrer mod Hviderusland – op til atomangreb.
Hviderusland er en nær allieret af Rusland. En del af de russiske soldater, der angreb Ukraine, 24. februar, var i Hviderusland, som i sidste måned gennemførte militærøvelser ved byen Brest nær den polske grænse, ved hovedstaden Minsk og i den nordøstlige region Vitebsk. Øvelserne gik ud på at »befri territorium, der midlertidigt er indtaget af fjenden«, samt genvinde kontrol over grænseregioner.
I Bruxelles fordømmer EU-Kommissionen de russiske missilangreb på Kyiv og andre byer som »barbarisk«. Den advarer samtidig Hviderusland mod at deltage i Ruslands drab på civile.
»Ruslands handlinger hører ikke hjemme i det 21. århundrede«, siger EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell.
»Russernes angreb er barbariske og kujonagtige ... Det er angreb rettet mod uskyldige civile på vej til skole og arbejde«, siger Peter Stano, talsmand for EU-Kommissionen.
ritzau
fortsæt med at læse
