EU-landene er enige om den anden sanktionspakke mod Iran, efter at Iran har henrettet demonstranter.

EU-lande er enige om nye sanktioner mod Iran

Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Yderligere 24 iranske personer og fem juridiske enheder med forbindelse til det iranske styre kommer nu på EU’s sanktionsliste, er EU-landene blevet enige om mandag, oplyser EU’s udenrigschef, Josep Borrell.

»Sanktionerne skyldes to ting: Irans fortsatte overtrædelser af menneskerettighederne. Og Irans hjælp til Rusland i forbindelse med blodbadet i Ukraine«, siger Josep Borrell.

Udmeldingen kommer efter et møde for EU-landenes udenrigsministre mandag i Bruxelles. Det er anden gang, at EU-landene indfører sanktioner mod Iran.

Med sanktionerne vil EU-landene øge presset på Iran, der i de seneste dage har hængt to mænd i forbindelse med demonstrationerne i kølvandet på 22-årige Mahsa Aminis død 16. september. De to mænd er dømt for at stikke sikkerhedsvagter med kniv. Menneskerettighedsgrupper har dog ifølge Reuters anklaget Iran for at torturere den ene af mændene og tvinge ham til at erkende sig skyldig. Ifølge Amnesty International har anklagemyndigheden i Iran krævet dødsstraf til mindst 28 personer, som har været involveret i demonstrationerne.

Det er anden gang, at EU-landene indfører sanktioner mod Iran. Seneste gang skete det også med henvisning til både undertrykkelsen af demonstrationerne i Iran og hjælpen til Rusland.

Opdelt i to

Sanktionerne er denne gang opdelt i to. Den ene del af sanktionerne knytter sig til overtrædelser af menneskerettighederne for demonstranter i kølvandet på Mahsa Aminis død. Her er EU-landene enige om at sanktionere 20 personer og en juridisk enhed med tilknytning til det iranske præstestyre.

»Vi går målrettet efter personer og juridiske enheder med ansvar for overtrædelserne. Det er EU’s hjælp til det iranske folk«, siger Josep Borrell.

Den anden del af sanktionspakken er målrettet Irans hjælp til Rusland. Her er fire personer og fire juridiske enheder havnet på sanktionslisten. Det skyldes tilknytning til levering af iranske droner til Rusland.

Josep Borrell varskoede fredag Iran om, at sanktionerne var på vej.

»Fredag havde jeg en lang diskussion med Irans udenrigsminister. Vi diskuterede henrettelser, og jeg udtrykte EU’s bekymring og fordømmelse og fortalte om de sanktioner, som vil komme i dag«, sagde Borrell før mandagens møde for udenrigsministrene.

Danmark støtter nye sanktioner mod Iran, sagde fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en pause under udenrigsministrenes møde i Bruxelles.

»Det er helt forfærdelige overgreb på demonstranter, vi ser fra det iranske styre. Der er så sent som i dag rapporter om en ny henrettelse. Der skal vi reagere meget hårdt. Og Danmark har været aktiv fra starten i arbejdet for sanktioner«, sagde Jeppe Kofod.

Nye sanktioner mod Rusland på vej

EU er også på vej til at indføre den niende sanktionspakke mod Rusland. Men der vil gå noget tid endnu, før det sker, erkender Josep Borrell.

»I slutningen af ugen, inden juleferien vil alt være afsluttet. Det håber jeg«, siger Josep Borrell på et pressemøde.

På vej ind til mandagens møde sagde Borrell, at han oprindeligt havde håbet, at aftalen ville falde på plads mandag morgen. Men da det ikke så ud til at ske, håbede han på en aftale mandag eller tirsdag, hvor EU-landenes udenrigsministre mødes for at forberede denne uges EU-topmøde. Også den forhåbning ser dog nu usikker ud.

Josep Borrell ønsker ikke at gå konkret ind i, hvilke lande eller hvilke emner der holder EU-landene tilbage fra at blive enige om sanktionerne. Men han tror på en aftale.

»Der var ikke 100 procent enighed i dag. Så det betyder, at nogle EU-lande ikke er enige. Men jeg kan ikke gå i detaljer og sige, at dem og dem ikke er enige. Men jeg er fuld af fortrøstning i forhold til at nå en aftale«, siger Josep Borrell.

Han lader indirekte forstå, at det ikke er »et bestemt medlemsland«, der blokerer.

»I ved sikkert, hvem jeg tænker på. Men det er ikke tilfældet«, siger Josep Borrell.

Det kan ses som en henvisning til Ungarn, der op til juleferien er involveret i et bittert opgør med EU. Senest den 19. december skal EU-landene afgøre, om Ungarn har gennemført tilstrækkelige reformer til at få adgang til omkring 100 milliarder i EU-støtte.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har flere gange demonstreret, at han ikke er bange for at holde vigtige EU-beslutninger som gidsel, hvis han mener, at det kan tjene Ungarns interesser i opgøret med EU. Men det er altså ifølge Borrell ikke tilfældet denne gang.

»Det handler mere om at sikre, at de nye sanktionerne ikke får unødige negative konsekvenser, og at de ikke skader andre sanktioner«, siger Josep Borrell.

Den niende sanktionspakke ventes at bidrage til at begrænse Ruslands mulighed for at føre krig i Ukraine. Det sagde Jeppe Kofod (S) i en pause under udenrigsministrenes møde i Bruxelles mandag. Hvis den nye sanktionspakke vedtages, ventes den blandt andet at ramme Ruslands droneindustri, begrænse investeringer i russisk mineindustri og indføre sanktioner mod flere russiske individer og juridiske enheder.

Dermed lægger EU op til at udvide sanktionslisten. Den omfatter i forvejen over 1.300 personer og juridiske enheder med tilknytning til Rusland. Særligt de mulige nye sanktioner mod den russiske droneindustri vil kunne få en direkte indflydelse på Ruslands evne til at angribe Ukraine.

»Droner bliver brugt til de brutale overgreb på ukrainerne. Vi ser i disse uger en forfærdelig krigsførelse fra Ruslands side, hvor man rammer civile og civil infrastruktur. Det er energiforsyning. Det er vandforsyning og også elektricitet og varme. Det er en terrorisering af den ukrainske befolkning«, sagde Jeppe Kofod.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her