Av, av, av, det gør ondt! Mit knæ!«, skriger en kvinde, som fire betjente har tvunget ned på maven midt i en sammenfiltret masse af aktivister. Hun brøler som et såret dyr, mens de bagbinder hende og bærer hende væk.
Det er den slags billeder fra den dødsdømte landsby Lützerath, som skaber indtrykket af, at den tyske regering går mere op i at bekæmpe klimaaktivister end i at bekæmpe den globale opvarmning.




























