Kinas befolkningstal faldt i 2022 for første gang siden 1961. Det viser tal fra Kinas nationale bureau for statistik.
Landet havde 1,41175 milliarder indbyggere ved udgangen af 2022 sammenlignet med 1,41260 milliarder et år tidligere.
»Det er ikke så overraskende, at vi nu er nået det punkt, hvor befolkningen rent faktisk skrumper. Selvfølgelig er det et problem, og det er første gang, at der dør flere, end der bliver født. Men tendensen har været der længe«, siger Casper Wichmann, daglig leder af tænketanken ThinkChina ved Københavns Universitet.
Det lavere befolkningstal ses som en historisk begivenhed, som flere forventer bliver starten på en lang periode med nedgang i befolkningstallet.
Der er endda forventninger om, at Indien kan blive verdens folkerigeste land i løbet af de kommende år.
»At Indien kommer til at blive mere folkerigt end Kina, skal man ikke lægge så meget i. De fleste kinesere ville nok sige, at det er fint, at vi er færre end dem, men i forhold til levestandard har vi det bedre end dem. Og det er fint, at de er flere, fordi så er der også flere at brødføde«, siger Casper Wichmann.
Forværret efter covid
Fødselsraten i Kina i 2022 var på 6,7 fødsler per 1.000 personer sammenlignet med 7,52 fødsler per 1.000 personer i 2021. Det er den laveste fødselsrate, der nogensinde er målt i det enorme land.
Der blev også registreret den højeste dødsrate siden 1976 i landet. I 2022 blev der registreret 7,37 dødsfald per 1.000 personer sammenlignet med 7,18 dødsfald per 1.000 personer et år tidligere.
»Denne trend vil fortsætte og måske blive forværret efter covid«, siger Yue Sue, økonom ved tænketanken Economist Intelligence Unit til BBC.
»Den høje ungdomsarbejdsløshed og svagheder i forventningerne til indkomst kan yderligere forsinke planerne om at gifte sig og få børn, hvilket vil nedbringe antallet af nyfødte«, tilføjer hun.
Dele af den demografiske nedtur kan tilskrives Kinas etbarnspolitik, der gjaldt fra 1980 til 2015. Desuden har enormt høje priser på uddannelse fået mange kinesere til at udsætte at få børn eller helt lade være med at få børn.
»Selv om man er gået væk fra etbarnspolitikken i Kina, er der mange kinesere, der synes, at leveomkostningerne i Kina så høje, at man ganske enkelt ikke har råd til barn nr. 2. Det er nogle socioøkonomiske problemer, som partiet er opmærksomme på at få løst, fordi det er et problem, at arbejdsbyrden bliver mindsket«, siger Casper Wichmann og uddyber:
»Tallene er selvfølgelig også koblet sammen med tre år med coronanedlukninger, hvor folk ikke har haft ligeså meget lyst til at få børn på grund af de omstændigheder, der har været i Kina, hvor det var svært at få adgang til hospitaler«.
Dystre fremtidsudsigter
Kinas strenge politik om nul tilfælde af coronavirus, der blev droppet i december, har overvældet mange sygehuse og skaber ifølge eksperter endnu mere dystre fremtidsudsigter for Kinas demografi.
Lokale regeringer i Kina har siden 2021 opfordret folk til at få flere børn. Det er blandt andet blevet gjort ved at love skattefordele, længere barselsorlov og boligtilskud. De tiltag ventes dog ikke at kunne vende trenden på den lange bane.
Eksperter fra FN forventer, at Kinas befolkning vil være skrumpet med 109 millioner i 2050.
Det har fået kinesiske demografer til at konstatere, at den kinesiske befolkning bliver gammel, før den bliver rig. Ifølge demograferne vil det sænke økonomien, fordi indkomsten vil falde og regeringens gæld vil stige, når den skal tage sig af en aldrende befolkning.
»Det kommer til at gå ud over arbejdsbyrden, fordi det betyder alt andet lige, at lønningerne bliver højere. Vi kan allerede se nu, at mange vestlige firmaer er begyndt at starte produktion uden for Kinas grænser, og derfor er der mange udenlandske investeringer, Kina går glip af«, siger Casper Wichmann.
ritzau/Politiken
fortsæt med at læse
