Kære læser,
Først var der én. Snart efter to. Og dernæst både tre, fire, fem og seks!
Det er Politikens læserindsamling til civile i Ukraine, vi taler om. For i løbet af den lille måned, hvor læserne i december samlede ind til foreningen Bevar Ukraine og dens hjælpeindsats, bidrog i titusindvis af Politiken-læsere, firmaer, foreninger og såmænd også Politikens Fond med hele 6,2 millioner kroner. Indsamlingen sluttede 31. december, altså for en måned siden. Så hermed en status.
Hvem er nu Bevar Ukraine?
Det er en landsdækkende forening af frivillige, primært ukrainere, der ofte har været bosat i Danmark i adskillige år. Foreningen samarbejder bl.a. med Ukraines ambassade i Danmark og er blevet støttet økonomisk af bl.a. Dansk Flygtningehjælp.
Og hvordan er indsamlingspengene så blevet brugt?
Som du (måske) husker, var indsamlingen rettet mod civile, der op til vinteren var ramt af russiske angreb på den ukrainske varme-, el- og vandforsyning. Så indsamlingen rettede sig primært mod strømgeneratorer, små brændeovne, termoundertøj, soveposer og power-banks til bl.a. mobiltelefoner, der kan sende bombevarsler og i det hele taget er central for al kommunikation for en familie.
Kan vi få nogle tal på indkøbene?
Naturligvis. Bevar Ukraine havde ved udgangen af januar foretaget følgende indkøb:
Kort sagt: Tusindvis af civile ukrainere har nydt godt af indsamlingen.
Det giver 5,2 millioner kroner. Hvad med resten?
Allerede da Politiken var med til at levere den første sending nødhjælp i midten af december, stod det klart, at mangel på brænde var et problem flere steder. Så for at undgå, at frysende ukrainere modtog ubrugelige brændeovne, fik Bevar Ukraine lov til også at indkøbe brænde – noget som træ, en del som lokalt fremstillede briketter. Indtil videre er der indkøbt over 230 tons brænde til en værdi af 300.000 kroner.
Priserne på brændsel har enten været inklusive transport fra det centrale Ukraine til det (mange steder ødelagte) østlige Ukraine eller har skullet betales oveni.
Andre ændringer?
Ja. Bevar Ukraine blev i december bedt om at levere termokander, så opvarmet vand kan gemmes til perioder, hvor der mangler strøm eller gas. Det vurderede vi lå inden for indsamlingens ånd, hvorfor der er indkøbt 2.180 termokander for cirka 300.000 kroner.
Det giver 5,8 millioner kroner?
Bevar Ukraine er i fuld sving med at udmønte de sidste cirka 400.000 kroner og melder bl.a. om mere behov for brænde.
Brudte forsyningskæder
Men er vinteren ikke snart slut?
Ikke i Ukraine. I byer som Dnipro, Kharkiv, Kherson, Kyiv og Lviv, hvor Bevar Ukraine er aktiv, er der lige nu minusgrader og sne mange steder. Og det kan hurtigt blive endnu koldere. Vejret svinger en del rundt om i landet, der (fraregnet Rusland) er Europas største land. Så Bevar Ukraine skal hele tiden tilpasse sig vejr, behov og bombardementer. Rusland retter fortsat massive bombardementer mod energiforsyningen, som er afsættet for læserindsamlingen til Bevar Ukraine. Mange, både børnefamilier og ældre, må opholde sig i boliger med køleskabstemperaturer, hvis ikke de får varme.
I begyndelsen satte I prisskøn på bl.a. ovne og generatorer. Har det holdt vand?
Både-og. Takket være læsernes helt enestående generøsitet har det bl.a. været muligt at indkøbe store generatorer, der kan forsyne hele lægeklinikker, pleje- eller børnehjem med elektricitet. Og det i et land, hvor læger i mange tilfælde har været tvunget til at operere i lys fra lommelygter eller mobiltelefoner. Så der er indkøbt generatorer, der i enkelte tilfælde har kostet over 100.000 kroner. Det har været en mere effektiv måde at hjælpe mange på.
Vi har i enkelte tilfælde også købt lidt større power banks, eller power stations, der har gjort det muligt at tanke flere mobiltelefoner og computere op på en gang. Det handler ikke bare om at kunne ringe sammen. Store dele af den ukrainske stat fungerer nu også på nettet, fordi skoler, rådhuse og offentlige kontorer er skudt sønder og sammen.
I har tidligere talt om brudte forsyningskæder?
Også det, ja. Som følge af både den russiske angrebskrig og corona-efterdønningerne har der været – og er der stadig – så meget knas i forsyningskæderne, at priserne i flere tilfælde har været højere end forventet. Det har været prioriteret at sende hjælp ud hurtigt frem for at vente på, at forsyningskæderne artede sig.
Er der andre ting, som har udviklet sig anderledes end forudset?
Åh ja ... under en krig forandrer alting sig hele tiden. Som følge af materialemangel måtte Bevar Ukraine også finde nye leverandører af brændeovne. Foreningen har desuden lagt vægt på, at brændeovne let kan installeres indendørs, så de både kan bruges til indendørs opvarmning og madlavning. Vi har lagt vægt på lokale indkøb, så vi oveni opfyldelsen af lokale nødhjælpsbehov har kunnet understøtte en økonomi, der langt hen ad vejen er skudt i smadder.
Hvor meget af det indkøbte er egentlig blevet fordelt?
Hjælp for over 40 procent af det indsamlede beløb er fordelt, og den resterende del forventes fordelt inden for de næste par uger. Indsamlingen sluttede først for en måned siden, og det kan tage lidt tid at få leveret bl.a. generatorer og dernæst kørt dem gennem en krigszone under vedvarende og uforudsigelige bombardementer. Men det sker hurtigst muligt.
Nu du nævner det med krigszonen: Hvordan sikrer Politiken sig, at alt går som planlagt, og hjælpen kommer ud til de rigtige?
Det ville være naivt at tro, at der ikke kan ske fejl i en krigszone, at ting ikke kan blive forsinket, gå skævt eller måske endda blive ødelagt. Men Politiken var allerede i december med folk fra Bevar Ukraine ude at fordele den første hjælp i ukrainske byer som Lvv, Kyiv, Odesa, Mykolajiv og Kherson. Der så vi, hvordan hjælpen blev leveret af frivillige dansk-ukrainere, der sætter livet på spil for at hjælpe deres tidligere landsmænd. Og vi fulgte, hvordan folk fra Bevar Ukraine løbende talte med myndigheder og organisationer om behov og fordeling. Derudover har Bevar Ukraine forpligtet sig til at aflægge et revideret indsamlingsregnskab omkring udgangen af februar.
Er Ukraines behov dermed dækket?
Desværre ikke. Ødelæggelserne og krigen ser ud til at fortsætte et godt stykke tid endnu. Så der vil stadig være et stort behov for at hjælpe både civile i Ukraine og flygtede ukrainere i Danmark. Det er der gode organisationer, der gør. Ud over Bevar Ukraine, som Politikens læsere netop har støttet, er der kendte organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Unicef og flere andre. De gør på hver deres måde et stort stykke arbejde.
fortsæt med at læse
