Bygninger og boliger står for cirka 40 procent af CO2-udledningen. Det vil EU have markant ned med nye krav til boligejere og offentlige myndigheder. Kæmpeslagsmål, siger forhandlere.

»De tror, at der skal rockwool i loftet på Det Sixtinske Kapel, men det er jo ikke det, det handler om«

Historiske bygninger som Det Sixtinske Kapel i Vatikanet er undtaget i det direktiv, der blev forhandlet på plads i sidste uge. Direktivet pålægger EU-landene at energieffektivisere 1,5 procent om året. Foto: Fredrik Von Erichsen/Ritzau Scanpix
Historiske bygninger som Det Sixtinske Kapel i Vatikanet er undtaget i det direktiv, der blev forhandlet på plads i sidste uge. Direktivet pålægger EU-landene at energieffektivisere 1,5 procent om året. Foto: Fredrik Von Erichsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Adskillige ture i tyske øltelte tog det at få Europa til at spare på energien i 2018. For EU-Parlamentets chefforhandler og tidligere konservativ leder Bendt Bendtsen erkendte hurtigt, at den største modstand mod at få energirenoveret bygninger bl.a. kom fra hans egen konservative familie, og særligt den tyske gren.

»Men det er sværere at være hård ved forhandleren, hvis man har hygget over en øl sammen«, fortæller han om det år, han brugte i døgndrift på at skabe støtte i parlamentet og få forhandlet et bygningsdirektiv på plads med medlemslandene, som pålagde nye krav om at renovere Europas bygningsmasse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her