Det palæstinensiske selvstyre har afvist et israelsk tilbud om hjælp.
Tilbuddet kommer, mindre end to uger efter at israelsk militær rykkede ind i den palæstinensiske by Jenin i den nordlige del af Vestbredden, som har været besat af Israel i 56 år. Operationen kostede 12 palæstinensere og 1 israelsk soldat livet. Det udløste i første omgang protester fra det palæstinensiske selvstyre, fordi Israel med Oslo-aftalen skulle overlade Jenin til palæstinenserne. Og det fik i anden omgang selvstyret til at standse sit efterretningssamarbejde med Israel.




























