Militæret i Thailand kæmper for at bevare både sin egen og monarkiets indflydelse, skriver Claus Blok Thomsen i denne analyse.

Den politiske uro i Thailand handler dybest set om én person: Kongen

Thailands konge, Maha Vajiralongkorn, må ifølge landets love ikke kritiseres, og det møder stor modstand blandt særligt de yngre generationer.  Foto: Athit Perawongmetha/Ritzau Scanpix
Thailands konge, Maha Vajiralongkorn, må ifølge landets love ikke kritiseres, og det møder stor modstand blandt særligt de yngre generationer. Foto: Athit Perawongmetha/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mens det meste af Europas opmærksomhed er rettet mod Ukraine og Rusland, er store dele af Asien på vej i en retning, hvor autoritære ledere i stigende grad befæster deres magt.

I Hongkong er det lykkedes den kinesiske præsident, Xi Jinping, at presse al saft og kraft ud af den demokratibevægelse, der for fire år siden fik millioner af mennesker til at demonstrere for reformer i byens gader. I Cambodja har premierminister Hun Sen, der efter 25 år ved magten er en af verdens længst siddende regeringsleder, netop øget antallet af arrestationer af oppositionsmedlemmer op til et forestående valg senere i denne måned. I Myanmar fortsætter militærdiktaturet sin ekstremt blodige krig mod oprørsgrupper, samtidig med at den demokratisk valgte nu tidligere regeringsleder Aung San Suu Kyi næppe nogensinde kommer ud af det fængsel, juntaen holder hende indespærret i.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her