Ved enhver anledning har det lydt fra EU-ledere, at de står last og brast med Ukraine, og forrest i det kor har altid stået østeuropæerne. Men en strid om korn har sat det gode forhold på prøve.
Da EU-Kommissionen fredag meddelte, at et importforbud af ukrainsk korn ville blive ophævet og erstattet af en aftale med Ukraine om selv at styre, at de ikke oversvømmer EU med korn, kom reaktionen prompte fra øst. Polen, Ungarn og Slovakiet valgte at trodse EU’s fælles linje og indføre deres egne importforbud.


























