Et telekommunikationskabel mellem Sverige og Estland er blevet skadet, oplyste den svenske regering på et pressemøde tirsdag eftermiddag.
Det er kun lidt over en uge siden, at en gasrørledning og et datakabel mellem Finland og Estland også blev ødelagt i Østersøen.
Foreløbig kan den svenske regering ikke sige, om der er en sammenhæng.
»Vi ved ikke, hvad denne skade beror på, men vi kan ikke udelukke noget«, sagde den svenske forsvarsminister Pål Jonsson på pressemødet.
Skaden er ikke sket i svensk territorialfarvand eller inden for Sveriges såkaldte økonomiske zone, og ifølge den svenske forsvarsminister er kablet kun delvist ødelagt, hvilket betyder, at der ikke er sket et produktionsfald. Det betyder også, at det har taget tid for de svenske myndigheder at opdage skaden.
Påfaldende mønster
Ikke desto mindre er der nu ved at tegne sig et påfaldende mønster. Sidste år blev Nord Stream-rørledningerne ud for Bornholm ramt af sabotage. I forrige uge blev gasrørledningen Balticconnector og et datakabel mellem Finland og Estland så beskadiget ligeledes i Østersøen, og senest er et telekommunikationskabel mellem Sverige og Estland nu blevet ramt.
For alle tre episoder gælder det, at myndighederne i Sverige, Finland, Estland og Danmark har været meget tilbageholdende med at antyde, hvem der kan have forvoldt skaderne. Det er også fortsat uklart, hvad der præcist har forårsaget ødelæggelserne.
Men ud over det tidsmæssige og geografiske sammenfald er det svært at se bort fra, at Finland det seneste år er kommet med i Nato, og at Sverige er på vej ind i forsvarsalliancen, samtidig med at både Estland og Danmark har støttet markant op om Ukraines kamp mod Rusland.
Ikke mindst den estiske statsminister, Kaja Kallas, går for at være en af Europas hårdeste kritikere af den russiske præsident, Vladimir Putin.
Derudover var Sverige så sent som i fredags vært for et møde på Gotland med lederne inden for forsvarssamarbejdet Joint Expeditionary Force, som består af Danmark, Finland, Estland, Island, Letland, Litauen, Holland, Sverige og Norge. Samarbejdet har især fokus på sikkerheden i Nordeuropa.
Nogle af de emner, som lederne diskuterede, var cybertrusler, og hvordan landene skal være bedre til at beskytte de mangle rør, kabler og ledninger, som ligger på havbunden, og som for eksempel både er vigtig del af landenes energiforsyning og datakommunikation.
John Granlund, der er sikkerhedsreporter for den svenske tv-station SVT, påpeger, at Sverige nu befinder sig i samme situation som særligt Finland og Estland.
Det kabel, som nu senest er blevet ramt, håndterer kommunikationen mellem Estland og Sverige.
»Der findes et stort antal sådanne fiberkabler, så det er vigtig infrastruktur, som vi alle er afhængige af«, siger han.
Anspændt situation
Selv om de nordiske og baltiske landes myndigheder har afstået fra at beskylde særligt Rusland for at stå bag de seneste episoder, betyder de angivelige sabotageaktioner, at den sikkerhedspolitiske situation i Østersø-regionen er blevet betydeligt mere anspændt.
Ved mødet på Gotland i fredags slog den estiske statsminister, Kaja Kallas, ifølge den finske avis Hufvudstadsbladet fast, at hvis ødelæggelserne på gasrørledningen og datakablet mellem Finland og Estland i forrige uge viser sig at være sabotage, så findes der en plan for, hvad som skal gøres.
»Det bliver et kraftigt svar«, sagde Kaja Kallas.
Lignende toner lød der i onsdags fra Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter at han havde talt med de politiske ledere i Estland og Finland om episoden.
»Det er vigtigt at undersøge, hvad der skete, og hvordan det skete. Hvis det viser sig at være et bevidst angreb på kritisk Nato-infrastruktur, er det selvfølgelig alvorligt. Så vil det blive mødt af et samlet og beslutsomt svar«, sagde han.
fortsæt med at læse
