Onsdag eftermiddag fandt to – og muligvis flere – eksplosioner sted i byen Kerman sydøst for den iranske hovedstad, Teheran. Ifølge det iranske sundhedsministerium har 103 personer mistet livet, og der er 211 sårede.
Eksplosionerne skete i forbindelse med en mindeceremoni for den højtstående general Soleimani, som for præcis fire år siden blev dræbt i et amerikansk luftangreb i den irakiske hovedstad, Bagdad.


























