Artiklen er senest opdateret kl. 17.18.
EU-landene kommer kun til at indfri halvdelen af ammunitionsløftet til Ukraine. Det siger EU’s udenrigschef, Josep Borrell. Udmeldingen kommer på et pressemøde i forbindelse med det uformelle møde for EU-landenes forsvarsministre onsdag.
»Vi kommer til at nå lidt mere end halvdelen af løftet. I alt 52 procent«, siger Josep Borrell.
EU-landene havde lovet Ukraine én million artillerigranater inden marts 2024. Med kun én måned til deadline har EU-landene dog ’kun’ leveret 330.000 artillerigranater.
»Artillerigranaterne kommer fra EU-landenes lagre og fra enkelte landes individuelle og fælles indkøb«, siger Josep Borrell.
Han forventer dog, at der vil blive leveret yderligere 200.000 artillerigranater til Ukraine inden marts, så man samlet når 524.000 artillerigranater.
Udfordringerne med at få sendt støttekroner og udstyr til Ukraine får også forsvarsminister Troels Lund Poulsen til at lufte muligheden for at genåbne forsvarsaftalen, der blev indgået i sommeren 2023.
»Vi bliver nødt til nu på baggrund af den situation, der desværre udvikler sig i en mere og mere besværlig retning, at se på, om vi kan fremme nogle investeringer hurtigere i at udbygge vores kapaciteter i Danmark på forsvarsområdet«, siger Troels Lund Poulsen til DR.
Det er dog ikke bare lige sådan at gøre det. Det vil kræve opbakning fra de partier, der er med i forligskredsen bag den aftale, der sender 155 milliarder kroner til Forsvaret over en 10-årig periode. Bag forsvarsforliget står regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Regeringschefer skriver åbent brev
Det er dog vigtigt, at der sendes våben og ammunition til Ukraine i en fart. De ukrainske soldater har nemlig et ’overvældende’ behov for ammunition, fastslår statsminister Mette Frederiksen (S) og den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, i et åbent brev. Brevet er onsdag blevet trykt i avisen Financial Times.
Også regeringslederne fra Tjekkiet, Estland og Holland har underskrevet brevet. Det kommer, forud for at de 27 EU-landes stats- og regeringschefer torsdag samles til ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles. I brevet opfordrer de EU-landene til en kollektiv indsats for at bevæbne Ukraine på lang sigt. De erkender samtidig, at EU ikke har nået målet om at sende én million artillerigranater til Ukraine inden marts.
»Vi kan ikke bare give op på vores løfter«, hedder det i brevet.
Det kommer på et kritisk tidspunkt, hvor der viser sig stadig større sprækker i opbakningen til Ukraine. I EU har Slovakiet meddelt, at man vil indstille den militære støtte til Ukraine. Samtidig har Ungarns ministerpræsident, Viktor Orbán, lagt en markant mere konfronterende stil an over for de øvrige 26 EU-lande.
Grunden til, at stats- og regeringslederne holder ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles torsdag, er alene Orbáns modvilje mod at sende penge til Ukraine. Men også i USA er der stigende modstand mod at sende våben og penge til Ukraine. En situation som formentlig kun vil blive forstærket, hvis Donald Trump senere på året bliver ny præsident i USA. Derfor stiger presset på Europa, hvis Ukraine skal have forsyninger udefra:
»Vi må forny vores beslutsomhed og fordoble vores indsats for at sikre, at vi opretholder vores støtte, så længe det er nødvendigt«, hedder det i brevet.
»Det, der haster i dag, er at levere den ammunition og de våbensystemer, herunder haubitsere, kampvogne og luftforsvar, som Ukraine har så hårdt brug for på landjorden«.
Her understreger de fem regeringschefer, at der skal handles hurtigt.
»Det skal ske nu. For de nye ordrer, vi afgiver i dag, vil først nå frem til slagmarken næste år. Vi må derfor insistere på at finde måder at fremskynde leveringen af de lovede artillerirunder til Ukraine«, skriver de.
Intern uenighed i EU
Konkret foreslår de fem EU-landes ledere, at EU-landene donerer fra de eksisterende lagre eller gennemfører fælles indkøb af ammunition.
Det sidste rører dog ved et ømt punkt. Hele formålet med at love Ukraine én million artillerigranater til marts var at få udbygget den europæiske forsvarsindustri. Det er dog ikke lykkedes i tilstrækkeligt omfang. Samtidig er der i Tyskland en stigende modvilje mod den måde, man mener, at nogle andre EU-lande – dog ikke Danmark – har ageret på i forhold til at sende våben til Ukraine.
Efter tysk opfattelse har der været for stort fokus i nogle EU-lande på at sende aflagt militærudstyr til Ukraine og derefter bruge de fælles EU-midler i Den Europæiske Fredsfacilitet til at købe nyt udstyr til EU-landenes egne militær.
EU-Kommissionen har foreslået, at EU-landene putter 20 milliarder euro i Den Europæiske Fredsfacilitet over fire år for skabe ro om den fortsatte militære støtte. Det ser dog ud til at blive skåret ned til fem milliarder. Og det er uvist, om der kan opnås enighed om det på topmødet torsdag, fastslog en ledende EU-embedsmand tirsdag.
ritzau
fortsæt med at læse
