Allerede inden den russiske invasion ramte Kramatorsk i det østlige Ukraine, forstod Ludmilla Honchar krigens brutalitet bedre end de fleste. Hun arbejdede med at passe telefonen i det lokale brandvæsen i sin hjemby lidt udenfor Kramatorsk og fik hver dag og hele dagen foruroligende meldinger fra havnebyen Mariupol.
Meldingerne var egentlig rettet til brandvæsnet i Mariupol, men fordi russerne som noget af det første havde bombet kommunikationsforbindelserne, gik alarmopkaldene ofte videre til de andre brandstationer i regionen.
