Lyt til artiklen
Aleksej Navalnyj tilbragte sine sidste måneder i kolde betonceller, ofte alene med sine bøger, og søgte trøst i sin korrespondance med venner og bekendte. I juli skrev han til en af sine bekendte, at man ikke kunne forstå livet i et russisk fængsel, »medmindre man har været der selv«. Men, tilføjede han med sin tørre humor, »der er ingen grund til ligefrem at opsøge et«.
»Hvis de får besked på at fodre en med kaviar i morgen, så gør de det«, skrev den russiske oppositionspolitiker til samme bekendte, Ilja Krasilsjtjik, i august. »Og får de besked på at kvæle en i cellen, så kvæler de en«.
