Af de hundredvis af mennesker, vi har talt med i den amerikanske valgkamp, der tirsdag når til vejs ende, er der én, som tankerne bliver ved med at vende tilbage til: den 38-årige restauratør George i delstaten Ohio.
Han er blevet et af vores referencepunkter på, hvorfor Donald Trump har haft så stor succes – og hvorfor han måske ikke vinder alligevel, når stemmerne tidligt onsdag er talt op.



























