Det tog ikke mange timer fra de sidste stemmesedler var talt op, før medierne verden over begyndte at spekulere i, hvem den nyudnævnte præsident har tænkt sig at sætte på sit politiske hold.
I kikkerten er særligt den loyale inderkreds af rådgivere, som hele valgkampen igennem har vedholdt deres støtte, mens det politiske blæsevejr stod om ørene på den republikanske præsidentkandidat. Den tidligere New York-borgmester, 72-årige Rudy Guiliani, står i favoritfeltet som kandidat til posten som amerikansk justitsminister, men der er særligt fire andre kandidater, der er i spil til kabinettet, oplyser flere internationale medier.




























