Kun 15 ud af 1.839 internationale virksomheder, der tilsammen står for hele 12 pct. af verdens samlede udledning af drivhusgasser, lever op til FN’s anbefaling om at være åben om sin klimapolitik og bygge den på videnskabelige standarder.
Det viser den første systematiske afdækning af store multinationale virksomheders klimapolitik. Kortlægningen blev præsenteret op til klimatopmødet i Marrakesh, der slutter i næste uge.




























