Donald Trump angriber den amerikanske forfatning, knægter åbent rettighederne for folk, han er uenig med, og bruger sin magt til at intimidere og hævne sig på dem, der kommer i vejen for ham.
Sådan lyder det fra en lang række amerikanske eksperter, der i sjældent klare vendinger advarer om, at USA’s præsident hastigt er i gang med at undergrave den amerikanske retsstat og måske prøver at indføre en ny type styreform.