Ferguson-betjent frygtede for sit liv under kamp med Michael Brown

ÅSTED. Betjente undersøger gerningsstedet efter skyderiet. Politibetjentens patruljevogn ses i baggrunden, mens den 18-årige ligger død på Canfield-gaden i Ferguson.
ÅSTED. Betjente undersøger gerningsstedet efter skyderiet. Politibetjentens patruljevogn ses i baggrunden, mens den 18-årige ligger død på Canfield-gaden i Ferguson.
Lyt til artiklen

Opkaldet kom, da betjenten sammen med ambulancereddere var i gang med at hjælpe et sygt spædbarn: Der var begået et røveri mod en kiosk i Ferguson-bydelen i St. Louis.

»Jeg fik ikke det hele med.. Jeg havde min bærbare radio med og den er ikke særligt god. Men jeg opfangede, at gerningsmanden var iført en sort trøje og at en kasse cigarer var blevet stjålet«, lyder politimandens indledende forklaringer om den hændelse, der nu har fået byen Ferguson i Missouri til at bryde i brand.

Det er første gang, hans beskrivelse af hændelsesforløbet kommer frem.

En storjury har udspurgt betjenten og besluttet, at der ikke er grund til at rejse straffesag mod ham for at have skudt den 18-årige afrikansk-amerikanske Michael Brown kort efter at have modtaget radioopkaldet om røveriet.

Medbragte ingen strømpistol

To andre betjente fik til opgave at tage sig af røveriet. Selv fortsatte den erfarne ordensbetjent fra Fergusons Politi sin patrulje i politibilen, en stor Chevrolet Tahoe.

I bæltet hang tjenestevåbnet, en Sig Sauer P229-pistol med 13 patroner i samt nogle ekstramagasiner.

Politimanden havde ikke nogen strømpistol med sig: »Vi har kun en begrænset mængde af dem. Og de er ikke så praktiske. De er meget store«, siger han ifølge referaterne fra storjuryens afhøring om forløbet.

DOKUMENTATIONLæs politimandens forklaring her ( eksternt link - på engelsk)

Til gengæld medbragte han rutinemæssigt tåregasspray.

Ville ikke gå på fortovet

Da han kom kørende ad Canfield Drive, mødte han den unge mand, der kort efter ville ligge død på vejen.

»Jeg så to mænd gå i gåsegang langs midterstriben. Jeg havde set et par biler prøve at passere, men de kunne ikke køre normalt, fordi de var på midten. Det næste, jeg lagde mærke til, var, at den ene var rigtigt lille og den anden var rigtigt stor«, fortæller betjenten.

Han standsede sin patruljevogn og spurgte Brown: »Hvorfor går I fyre ikke inde på fortovet? Han fortsatte og sagde: 'Vi er snart fremme'. Jeg spurgte: 'Hvad er der galt med fortovet?' - og så kom svaret ... med et profant sprog«.

USA indfører flyveforbud over Ferguson efter skyderier

»Det vakte min interesse. Det var et meget usædvanligt og uventet svar på en simpel opfordring«, konstaterer betjenten i sit vidneudsagn til storjuryen.

»Da jeg kigger på ham er det første, jeg noterer mig, at han har en håndfuld cigarer. På det tidspunkt slog det mig, for da jeg så i spejlet, at den anden var iført en sort trøje, at de to var fra røveriet«.

Angrebet i patruljevognen

»De to gik videre og jeg bad om at få sendt en patruljevogn til stedet. Så bakkede jeg efter dem og standsede foran dem. Jeg åbnede døren og bad Brown komme. Da jeg åbner døren, vender han sig, kigger på mig og siger: 'Hvad fanden vil du gøre ved det' og smækker min dør i«, fortsætter politimanden sin beskrivelse af det, der skete.

»Jeg sagde, at han skulle træde tilbage og han stirrede på mig som ville han true mig eller overmande mig. Jeg åbnede døren igen og brugte den til at skubbe ham baglæns, mens jeg sagde: 'Træd tilbage, for helvede'«.

PORTRÆT

Betjenten, der skød og dræbte en ubevæbnet teenager

Det fik ifølge forklaringen Michael Brown til at gå til håndgribeligheder: »Han presser min dør i. Og han bukker sig ind gennem ruden. Jeg blev ramt i ansigtet af en knytnæve. Jeg tror, at jeg med armen fik afværget slaget noget.«

»Efter han slog mig, standsede det hele i et sekunds tid. Jeg kan huske at jeg blev ramt og at han på en eller anden måde hev og trak og så stoppede det. Han har cigarerne i sin venstre hånd og han siger: 'Hej, hold lige dem her'. Jeg antager, at det var til (kammeraten), men jeg kunne ikke se ham.«

»På det tidspunkt prøvede jeg at gribe hans højre arm og bruge min venstre hånd til at få en eller anden form for kontrol over situationen og ikke være fanget i min bil. Da jeg tog fat i ham - og det her er den eneste måde, jeg kan beskrive det på - var det som hvis en femårig forsøgte at holde fast i Hulk Hogan«, siger betjenten med henvisning til den stærke amerikanske skuespiller og wrestler.

Fik flere slag inde i politibilen

Da politimanden forsøgte at komme ud af bilen, blev han atter ramt af et slag.

»Jeg tænkte: Hvad gør jeg nu? Jeg overvejede at bruge min tåregasspray, men jeg var ikke rede til at bruge min venstre hånd, som jeg brugte til at beskytte mit ansigt. Og hvis jeg havde fået fat i den, så var chancen for, at det ville være effektivt, nærmest ikkeeksisterende. Hans hænder var foran ansigtet. De ville være i vejen for tåregassen - og hvis jeg fik noget på mig, så ville jeg ikke kunne se overhovedet«.

»Jeg kan ikke sige, om han hev eller slog eller skubbede, men der skete så meget, og jeg kiggede ned for at finde ud af, hvad jeg skulle gøre«, fortæller politimanden.

Blodspor i politibil kan redde betjent efter skuddrabet i Ferguson

Han vurderede, at han ikke kunne få fat i sin stav og at den ikke ville nytte ret meget: Han ville ikke kunne bruge den effektivt i patruljevognens kabine.

»Så jeg tænkte, at den eneste anden mulighed jeg havde, var min pistol. Jeg trak pistolen og drejede mig. Det er lidt svært at beskrive. Jeg sagde: 'Træd tilbage eller jeg skyder'«.

Reaktionen var ikke som ventet, siger politimanden: »Han griber med det samme min pistol og siger: 'Du er for stor en tøsedreng til at skyde'. Han tager den og vrider den om og presser den ind i min hofte«.

Frygtede at miste bevidstheden

Politimanden bange for at blive slået bevidstløs eller det, der var værre.

»Jeg havde allerede fået to slag og det tredje kunne være fatalt, hvis han ramte mig rigtigt«, beretter politimanden over for storjuryen, hvis medlemmer under forklaringen fik vist skadestuefotos af betjentens ansigt.

Da tjenestepistolen var vredet om og blev presset ind mod politimandens hofte, ventede han det værste: »På det tidspunkt troede jeg, at jeg ville blive skudt. Jeg kan mærke, at hans fingre forsøger at komme til aftrækkeren«, siger politimanden, som ifølge forklaringen har held til at skubbe pistolmundingen væk.

Browns familie er dybt skuffet over Ferguson-afgørelse

Den klikker et par gange, da politimanden får presset aftrækkeren ind.

»Hvorfor virker den ikke? Den her fyr vil slå mig ihjel, hvis han får ordentligt fat i pistolen. Jeg presser aftrækkeren en tredje gang og pistolen affyres. Den skyder gennem døren. Jeg tror, at det forskrækkede ham og mig samtidig«.

Michael Brown træder ifølge betjenten tilbage.

»Han så på mig med det mest intense, aggressive ansigt. Den eneste måde, jeg kan beskrive det på, er at det så ud som en dæmon. Så vred så han ud. Han kommer frem mod mig igen med hænderne oppe. På det tidspunkt prøvede jeg igen at trykke på aftrækkeren, men den klikkede og intet skete«.

Pistol klikker flere gange

Betjenten værgede atter for sig, da den 18-årige ifølge forklaringen i storjuryen igen slog. Pistolen klikkede endnu en gang, men da betjenten tog ladegreb og atter trykkede på aftrækkeren, virkede den. Han skød.

»Jeg så, at han begyndte at løbe og jeg steg ud af bilen, mens jeg siger til radiocentralen, at der var blevet skudt. Vi begyndte at løbe. Da han standsede, standsede jeg også. Han begynder at vende sig om og jeg siger, at han skulle lægge sig ned på jorden. Han stønnede og går frem mod mig. Da han gør det, knytter han venstre hånd til en næve. Den højre holder han under sin trøje«.

»Jeg siger, at han skal lægge sig ned. Det gør han ikke. Jeg affyrer en serie skud. Jeg ved ikke, hvor mange jeg affyrede. Jeg ved, at jeg ramte ved siden af nogle gange, men jeg ved, at jeg ramte ham mindst en gang, fordi jeg så rykkene i hans krop«.

Obama: Vi må respektere beslutningen

»Jeg havde tunnelsyn og så kun på hans højre hånd. Efter det sidste skud forsvandt tunnelsynet, jeg så krudtrøgen fra min pistol og så, at han fortsatte frem mod mig, at han ikke havde sænket farten«.

Politimanden beordrer atter - og igen forgæves - Michael Brown til at standse og lægge sig ned. Så han skyder flere skud og ser atter den 18-åriges krop rykke, da den rammes.

Faldt sammen efter flere skud

Ifølge forklaringen over for storjuryen fortsætter den unge mand fremad, mens betjentene hele tiden går baglæns for at holde afstand til sin modstander.

»Jeg ved, at hvis han får fat i mig, vil han slå mig ihjel«, siger politibetjenten, der til sidst ser den 18-årige bukke sammen, da det sidste projektil rammer.

»Da den røg ind, forsvandt aggressionen fra ansigtet. Jeg vidste, at han standsede, at truslen var ovre«, mener betjenten ifølge den forklaring i storjuryen, der nu er offentliggjort efter beslutningen om at opgive sigtelsen mod ham.

FBI sender agenter til Ferguson inden jury-afgørelse

Michael Brown faldt sammen og politimanden tilkaldte al disponibel assistance. Den hjælp, han havde tilkaldt ved mødet med den 18-årige på midten af vejen, var aldrig kommet. Han havde kaldt op på den forkerte kanal og var derfor ikke blevet hørt i Fergusonpolitiets radiocentral.

Belastet bydel

Under afhøringerne har politimanden oplyst, at området var udsat.

»Det er helt sikkert et anti-politiområde. Der er masser af bander, der holder til i eller er tilknyttet det område. Der er meget vold i området. Der er stor våbenaktivitet, narkoaktivitet. Det lokalsamfund kan ikke lide politiet«, fortæller han.

Siden det fatale møde med den 18-årige har politimanden fra Ferguson været sendt på orlov. Han er blevet truet på livet og har måttet leve på en hemmelig adresse.

Michael Browns død fik de efterfølgende dage byen til at eksplodere i vold og ødelæggelser. Da storjuryen besluttede, at der ikke er grundlag for at retsforfølge politimanden, udløste det i nat atter omfattende uroligheder i byen.

Betjentens forsvarere opfordrer amerikanerne til at anerkende storjuryens afgørelse.

»Ordenshåndhåvere må ofte træffe vanskelige beslutninger på få sekunder. Betjenten efterlevede sin træning og reagerede i overensstemmelse med loven. Vi kan se, at mange er uenige med storjuryen. Vi vil opfordre enhver, der vil udtrykke deres mening om det, om at gøre det på en respektfuld og fredelig måde«.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her