Lyt til artiklen

Gem artiklen Gemt Læst

Afspil eller pause lyd

Henter...

Hvorfor er det netop nedskydningen af Michael Brown, der får USA til at koge?

Han havde netop begået røveri i en kiosk - en handling, der af de fleste vil gøre det forståeligt, at han standses, da en betjent får kontakt til ham nær gerningsstedet.

Hvorfor er de kraftige reaktioner ikke kommet i andre af de mange sager om hvide betjentes dræbende skud mod sorte ofre, der intet forkert havde gjort?

Det er nogle af de spørgsmål, begivenhederne i Ferguson rejser.

»Den her sag handler ikke så meget om Michael Brown. For langt de fleste handler det om noget andet: Var det virkelig meningen, at han skulle dø? Det handler ikke så meget om Michael Brown, men om hudfarven på dem, der er involveret. At det på en eller anden måde er o.k. at skyde en sort mand. At sagen havde fået et andet forløb, hvis det havde været en hvid mand«, mener USA-eksperten Mads Fuglede.

Obama om Ferguson-uro: Det er et amerikansk problem

Det handler om det sorte USA's fortid, vurderer Fuglede: »Det, der foregår, er et produkt af USA's historie. USA har været et samfund, som har givet løfter om et bedre liv - et liv med muligheder for social mobilitet, hvor generationerne oplever fremgang. Det er en grundlæggende konsekvens af, at afro-amerikanerne ikke føler, at de op gennem historien, har haft samme adgang til den amerikanske drøm«.

»Det, der er sket, er en reaktion på de vanskeligheder«.

Hærværk og butiksplyndringer

Da Michael Brown blev skudt i august, kom det til uroligheder i Ferguson, en forstad til St. Louis i Missouri. Og da en storjury i går konkluderede, at den ikke fandt grundlag for at rejse straffesag mod politimanden, der affyrede skuddene, brød optøjerne ud igen.

Lokale forretninger blev plyndret og stukket i brand i Ferguson umiddelbart efter, at storjuryens beslutning blev offentliggjort.

At det er kommet dertil, skyldes ifølge Mads Fuglede, at sagen har fungeret som en katalysator for de sorte samfunds opfattelse af at være andenrangsborgere uanset de nærmere omstændigheder i den konkrete sag.

»I sig selv er det selvfølgelig en vigtig sag for familien og politiet. Men det er ikke en sag, der burde føre til de uroligheder, det massive presseopbud og en præsidents udtalelser. Det hele skyldes, at det indgår i en meget større kontekst om race i USA. Den underliggende dialog handler om dobbeltstandarder«.

»Ind imellem sker der noget, som gør, at den her debat bliver genåbnet. Der er nogle ingredienser, der skal indgå, så kommer den«, finder Fuglede.

Browns familie er dybt skuffet over Ferguson-afgørelse

Det kommer ofte bag på ham, når bestemte sager så at sige eksploderer i USA.

»Tit har der været en sag, hvor man har tænkt, at nu sker der noget - uden at der kommer nogen reaktion. Andre gange - som denne - hvor sagskomplekset er mere indviklet, kommer det så. Det fortæller mig, at der ikke er en logisk refleks i det her«.

»Det er en latent konflikt, hvor gryden koger over. Man kan ikke forudsige, hvornår gryden koger over, men blot konstatere, at det gør den«.

Tidligere overgreb har båret ved til bålet

Han peger på tidligere sager om overgreb mod sorte så som nogle Los Angeles-betjentes voldsomme tæven løs på spritbilisten Rodney King eller en borgervagts skuddrab på en ung sort mand i Florida.

»Så har man en repræsentant for et offentligt USA, som man opfatter som racistisk og en repræsentant for afro-amerikanerne, som enten er død eller har fået en voldsom tur gennem det system«, siger Mads Fuglede.

Ferguson-betjent frygtede for sit liv under kamp med Michael Brown

Det er ikke alene det sorte Amerikas historie, men i lige så høj grad også nutiden, der fører de afrikansk-amerikanske indbyggere ud på gaderne i protester, mens det samme ikke gør sig gældende for eksempelvis de mange latinoer, der er søgt til USA.

»Ingen andre grupper i det amerikanske samfund oplever på samme måde at være overrepræsenterede i de negative statistikker. Hispanics kommer hurtigere op i systemet. De får hurtigere et arbejde, har bedre erhvervsfrekvens, lavere skilsmisserater, uddannelse - alt muligt. Det gælder bare ikke for afro-amerikanerne«.

»Det samme gælder de nye immigranter fra Afrika. De suser forbi de andre afro-amerikanere i statistikkerne«, fortsætter Mads Fuglede.

»Hvis man ser på etniciteten, så ligger afro-amerikanerne i bunden. Det er den etniske gruppe, der klarer sig dårligst. Dem, der klarer sig bedst, har en asiatisk baggrund«.

En smule medgang

De sorte amerikanere har de seneste år haft fremgang, men det er ikke gået dem nær så godt som andre i samfundet.

»Selv om de sorte har oplevet et løft i indkomst, så har de slet ikke fået samme løft som andre grupper. Det skaber en frustration. Når man så får en gnist som den i Ferguson, så fænger det nogle gange bare. Det har det gjort i Michael Brown-sagen«, siger den danske USA-ekspert.

Ferguson-protesterne spreder sig til London

I kølvandet på urolighederne i Missouri har nogle amerikanske kommentatorer peget på, at afro-amerikanerne i landet ikke er repræsenterede af et lederskab, der kan kanalisere frustrationerne og vreden over i en indsats for at få taget et opgør med de særlige udfordringer, de står over for.

Den slutning kan Mads Fuglede godt følge:

»Jeg har altid følt, at hvis man en gang havde Martin Luther King og i dag har Al Sharpton, så har man godt nok oplevet et kvalitetsfald«, siger han med henvisning til den store borgerretsforkæmper fra 1960'erne og en af det sorte USA's nutidige lederskikkelser.

Ingen løfter arven efter de store borgerretsforkæmpere

Martin Luther King er blevet et ikon for USA's sorte minoritet.

»Kings styrke var, at han accepterede at de sorte var ofre for amerikansk historie, men at han ikke accepterede offerrollen«, siger Fuglede, der ikke ser samme gennemslagskraft i en leder som Al Sharpton.»Man kan godt sidde på sidelinje og tænke, at når Sharpton træder frem og adresserer den vrede, så bliver det ikke bedre af det«.

FAKTA

Fakta: Her er USA's lange og blodige historie med racekonflikter

Præsident Barack Obama er efter Fugledes vurdering ikke en mand, mange afro-amerikanere kan sejle sig direkte i. De kan måske mere identificere sig med for eksempel hans hustru, Michelle Obama, der kommer fra meget trange kår, eller med tidligere udenrigsminister Condoleeza Rice, der voksede op i det racedelte Sydens højborg i Birmingham i Alabama.

»Lederskab findes - hvis man kunne få nogle af de mennesker til at tage det på sig og udfylde den rolle«, siger Fuglede.

Venter diskussion om drømmen om USA

Den danske USA-kender venter ikke, at urolighederne i Ferguson får nogen umiddelbar effekt, når det gælder om at give afro-amerikanerne bedre forhold. Dertil er fronterne trukket for skarpt op lige nu.

»Der sker det, at når det bliver for voldeligt, kommer det hele til at handle om det med, at 'afroamerikanere er mere kriminelle end andre'. 'Der kan I bare se: Det er ballademagere og bøller, der er gået på gaden for at plyndre'. Det bliver en selvforstærkende retfærdiggørelse af, at man ikke gør noget«, påpeger Fuglede.

»Det er ikke, når de sager er varmest, at debatten er mest konstruktiv«.

Men den vil komme - og den vil få et tema, der vil handle om, hvad Amerika egentlig er, venter han: »Hvad vil det sige at have en nation, som har et ideal og ikke en etnicitet som udgangspunkt for sin eksistens?«

fortsæt med at læse

Fergusons politi begik en stribe fejl, da byen eksploderede efter skuddrabet på Michael Brown

• USA's sorte leder: Rebellen, der blev præsidentens rådgiver

• FBI og politiet efterforsker planer om at myrde St. Louis-anklager

• Protester i Ferguson fører til udbrændte og plyndrede butikker